Øvelse: Brand på Hotel Baltic

Øvelse: Hotel Baltic brænder. Foto: Ole Kæhler

Øvelse: Hotel Baltic brænder. Foto: Ole Kæhler

18. april 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften øvede de frivillige brandmænd fra Hørup sammen brandfolkene fra Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn. Scenariet var, at der var brand i tagkonstruktionen på en bygning med værelser og der var mennesker indenfor.

“Det er en samarbejdsøvelse, hvor vi bruger de ting, som vi har lært. Her indgår der stigeredning og eftersøgning”, forklarer Jesper Grau Jacobsen fra Hørup Frivillige Brandværn til SønderborgNYT. Han har tilrettelagt aftenens øvelse.

Øvelsen kørte stort set efter planen og der va enighed om, at det havde været rigtigt godt for begge værn at øve sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det må vi gøre igen. Både i Hørup og i Augustenborg”, sagde de frivillige brandmænd.

Efter der var evalueret og pakket sammen, stod forplejningen klar med ringridere, sodavand og varm kaffe.

Her er der billeder fra øvelsen.