Skoleelever vil gi’ Kong Frederik en bænk i fødselsdagsgave

Benjamin er klar til at male. Foto: Ole Kæhler

Benjamin er klar til at male. Foto: Ole Kæhler

3. juni 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når Kong Frederik kommer til Sønderborg, så får han en bænk fødselsdagsgave fra Sønderskov-Skolens elever.

“Det er skoleleder Birgit Dyngbys idé, at han skal have en bænk i fødselsdagsgave og jeg foreslog, at den skal have et motiv af Sønderborg Slot på ryglænet og så skal der stå forskellige mottoer fra skolens klasser, som kongen kan tænke lidt over”, siger billedkunstlærer Gitte Steenholdt.

Det er elever fra 7. årgangs billedkunsthold, som har haft til opgave at komme med skitser til, hvordan slottet skal tegnes og males og det var Benjamins forslag, som blev valgt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tegnede meget dengang jeg var lille og det var som regel mennesker eller natur. Nu tegner jeg knap så meget, men hygger mig med det, når følelsen lige er der”, siger Benjamin – der har billedkunst som valgfag – til SønderborgNYT.

I dag, mandag, gik han i gang med at male sit slot på bænken.

“Jeg håber, det bliver lige så godt på bænken, som det er på papir – og også gerne bedre”, siger han.

Her er der billeder fra billedkunstholdet.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...