22- årige Kamilla Hantusch stadig ikke fundet

Arkivfoto

Arkivfoto

24. juli 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Syd- og Sønderjyllands Politi måtte onsdag eftermiddag indstille eftersøgningen af den 22-årige Kamilla Hantusch uden resultat. Hundene, som var på opgaven, er ikke kommet nærmere kvinden, oplyser politiet til Flensborg Avis sidst på eftermiddagen onsdag.

Tidligere på dagen udvidede Syd- og Sønderjyllands Politi sin eftersøgningen af Kamilla Hantusch, som har været forsvundet siden lørdag aften kl. 22.30.

Hundepatruljer undersøgte områder i og ved Padborg, som endnu ikke havde været endevendt  – især skove, mosearealer og parker – men det var altså uden resultat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kamilla Hantusch er på fjerde døgn sporløst forsvundet efter, at hun lørdag forlod nogle bekendte og sagde farvel til  et familiemedlem på Frøslevvej ved skolen. Herfra var planen, at hun skulle hjem til Teglgårdsvej, hvor hun bor. Men søndag morgen konstaterede familien, at hun ikke var kommet hjem.

Ifølge familien var Kamilla Hantusch, der netop var blevet student, ikke nedtrykt forud for lørdagens hændelser. Derfor udelukker politiet ingen teorier – og er derfor åbne over for, at Kamilla Hantusch kan være forsvundet af egen fri vilje, at hun har været ude for en ulykke, eller at nogen har gjort hende noget. Problemet er, at der ikke er beviser, der peger på hverken det ene eller det andet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kamilla Hantusch er desuden efterlyst via Interpol, så andre lande vil hurtigt kunne finde ud af, at hun er eftersøgt, hvis hun findes af det lokale politi andre steder, oplyser politiet.

4. juli 2026 Frivillige, Nordborg

Ny støtte på vej til Sydals og Nordals

4. juli 2026 Frivillige

Flere lokale virksomheder og foreninger står til at få hjælp til nye projekter, der skal styrke livet og udviklingen i landdistrikterne. Det gælder blandt andet projekter på Sydals og Nordals, hvor der er penge på vej til både turisme, energiforbedringer og lokale initiativer. På Sydals har B&B Lille Nordlys fået tilsagn om 72.000 kroner til […]

Læs mere...