Tyvene finder hurtigt de ferietomme boliger

8. august 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tyvene har gjort et godt benarbejde for at finde ud af hvem der er på ferie, eller også har de været heldige.

I hvert fald fortsætter indbrudsserien hos folk der er på ferie.

En rude blev knust i en villa på Rugtoften imellem onsdag og torsdag morgen.

Hele huset var blevet gennemrodet og der er muligvis stjålet et stereoanlæg. Det kan først klarlægges, når beboeren vender hjem fra ferie.

I en lejlighed på Møllebakken var det mellem tirsdag og torsdag, et badeværelsesvindue blev brudt op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyvene har været i hele lejligheden men det er ikke fastlagt hvad de har stjålet, fordi også denne beboer er på ferie.

I et kort tidsrum i dagtimerne torsdag mellem kl. 12:40 og 13:40, blev et stuevindue brudt op med en skruetrækker i en landejendom på Bojskovvej.

Herfra blev der stjålet sølvtøj der er graveret med ”Annette og Herold” mønster.

I et hus på Svalevænget i Ulkebøl var det ikke nok at knuse en rude, tyvene måtte også bryde en dør op torsdag kl. 23:05  for at komme ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra huset blev der stjålet en Ipad og en Corona replica stol.

Fandt tyv på badeværelset

Et, for tyven, uheldigt møde blev det også til i en lejlighed på Rådhustorvet kl. 02:37 natten til fredag.

Her var to tyve i gang med at begå indbrud og den ene tyv var kommet ind gennem et badeværelsesvindue. Beboeren vågnede ved, at hun hørte nogen snakke og gik ud på badeværelset og lyste med sin mobiltelefon.

Personen på badeværelset sagde ”fuck” og skyndte sig at stikke af gennem vinduet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gerningsmanden beskrives som en mand, ca. 20 år, 175-180 cm. høj og spinkel af bygning. Han havde ”leverpostej-farvet” hår og var iført en cap og en stribet tank-top.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...