Børn og politi begynder på skoleåret

Arkivfoto
Arkivfoto
11. august 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

De små poder og håb for landets fremtid begynder mandag i skole. Politiet laver en særlig skolestartskampagne  fra mandag den 11. august til og med fredag den 29. august 2014

Fra uge 33 og i de kommende uger starter de første skoler igen efter sommerferien, og for ca. 66.500 børn på landsplan er det første skoledag. Det betyder at mange små, nye og urutinerede trafikanter bevæger sig rundt i trafikken. Derfor vil politiet traditionen tro gennemføre en landsdækkende skolestartskampagne i trafikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiets erfaring fra tidligere års ”skolekampagner” viser, at mange bilister har så travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole, at de glemmer at udvise hensyn overfor andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Mange bilister kører således for hurtigt på vejene omkring skolerne.

I forbindelse med politiets tilsvarende skolestartskampagne sidste år blev der konstateret flere end 6.168 hastighedsovertrædelser ud for skolerne eller på skoleveje. 39 af disse overtrædelser var så grove, at føreren udover en bøde fik en betinget frakendelse af førerretten. 863 havde glemt at spænde sikkerhedsselen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor vil politiet igen i år ved anvendelse af manuelle kontroller og Automatisk Trafik Kontrol i de kommende uger sætte massivt ind for at medvirke til sikring af skolevejen og skride ind over for trafiksynderne.

Politiindsatsen vil blive koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på:

– bilernes hastighed

– om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele eller –udstyr

– om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele

– skolepatruljernes arbejde, og

Artiklen fortsætter under annoncen

– forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og det koster […]

Læs mere...