Der var stor koncentration hos deltagerne i Pensionaden på Tangshave Bo & Aktivitetscenter i Nordborg i dag, tirsdag, hvor brugere fra komunens daghjem dystede i forskellige ‘OL-discipliner’. Eksemplvis kast med ærteposer, støvlekast, ringridning, boccia med mere.
“Det er en dag med store smil, begejstring og livsglæde”, sagde centerleder Betina S. Jørgensen til SønderborgNYT og tilføjede, at Pensionaden er en tradition, som har varet foreløbig 24 år.
Det er de frivillige – med lidt hjælp fra personalet – som satte scenen til dagens konkurrencer.
“Vi fik tændt den olympiske ild inden starten og så bliver det spændende at se, om det igen bliver daghjemmet fra Mølleparken, som tager pokalen”, sagde Betina S. Jørgensen.
Det daghjem, der samlet klarer sig bedst gennem alle udfordringerne, vinder vandrepokalen.
Her er der billeder fra Pensionaden.

















