Debat: SF undrer sig over kommunens ligestillingsplan

Byrådskandidat John Brandt. Foto: Ole Kæhler

Byrådskandidat John Brandt. Foto: Ole Kæhler

23. august 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat John Brandt, SF i Sønderborg, skriver:

Onsdag blev ligestillingplanen for Sønderborg Kommune godkendt i Økonomiudvalget. Hvor er det dejligt, at Sønderborg Kommune får en ligestillingsplan. Det er noget, som jeg sætter stor pris på. Når det er sagt, så synes jeg, at der er en dobbelthed i budskabet af planen. På forsiden ser man et regnbueflag, men når man læste dybere ned i teksten, opdagede man, at LGBTQ+ personer og begrebet kønsidentitet slet ikke nævnes, men kun seksuelle orienteringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fokus er køn og alder, hvilket er fantastisk og vigtige punkter, som bestemt kræver opmærksomhed, men når man på forsiden har regnbueflaget, forekommer det mig som om, at ligestillingsplanen ville være noget, som den ikke er – Kejserens nye klæder – hvad angår LGBTQ+.

Til det politiske dialogmøde, som blev holdt i tirsdags af LGBTQ+ Sønderborg sammen med Jesper Kock, blev byrådspolitikerne spurgt ind til, hvad man har gjort af overvejelser i forbindelse med ligestillingsplanen og den manglende inklusion af LGBTQ+.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var der ingen af de folkevalgte, der ville svare på. Heller ikke da spørgsmålet blev stillet for anden gang. Det er problematisk, når politikerne ikke kan argumentere eller uddybe deres tanker bag en politik.

Som politikere skal vi gerne være åbne i vores dialog med hinanden og borgerne samt kunne redegøre for vores beslutninger og handlinger.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...