Debat: Får kontanthjælpsmodtagere at vide de har ret til ferie?

Jobcenter. Foto: Ole Kæhler

Jobcenter. Foto: Ole Kæhler

14. september 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Mikael Hertig, Alternativet, skriver:

Kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie. Det bliver de efter mit indtryk ikke orienteret om.

Det har Jobcentret pligt til, jævnfør forvaltningslovens § 7, stk.1.

Derfor spørger jeg Arbejdsmarkedsudvalgets formand, Jan Prokopek Jensen, og ledelsen af Jobcentret om, hvorvidt kontanthjælpsmodtagere altid og systematisk orienteres om deres ret til ferie.

Efter 12 måneder på kontanthjælp har den pågældende ret til fire ugers betalt ferie om året. Men det kræver jo, at den pågældende altid orienteres om det, at der holdes feriedagsregnskab osv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måske tager jeg fejl. Men Alternativet vil gerne orienteres om, hvordan Sønderborg Jobcenter vejleder kontanthjælpsmodtagere.

Bemærk pligten, man kan ikke forvente, borgerne selv er opmærksom på disse rettigheder.

Jan Prokopek Jensen svarer:

Tak for din henvendelse og for din opmærksomhed på kontanthjælpsmodtageres rettigheder.

Det er korrekt, at kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, og det er en del af vores forvaltningspraksis at sikre, at alle borgere, der modtager kontanthjælp, bliver informeret om deres rettigheder, herunder retten til ferie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jobcentret i Sønderborg orienterer systematisk kontanthjælpsmodtagernw om deres ret til ferie. Dette sker som udgangspunkt i den første samtale i jobcenteret i forbindelse med den generelle vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i STARs vejledningspjece til kontanthjælpsmodtagere, som også sendes til borgeren via digital post efter mødet. Ferie fremgår ikke konkret af pjecen, men er en del af den mundtlige vejledning. Derudover er der udviklet en vejledningsvideo til ungemålgruppen, hvor vejledning om ferie konkret indgår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle der være individuelle tilfælde, hvor en borger ikke føler sig tilstrækkeligt informeret, tager vi naturligvis sådanne henvendelser meget alvorligt og undersøger sagen grundigt.

Vi er åbne for dialog og arbejder kontinuerligt på at forbedre vores service og vejledningsprocedurer. Hvis Mikael Hertig har yderligere spørgsmål eller ønsker mere detaljeret information, er han meget velkommen til at kontakte os.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...