Læserindlæg: Udvalgsformand er fint tilfreds med byrådets budgetaftale

Venstres Kjeld Stærk. Arkivfoto

Venstres Kjeld Stærk. Arkivfoto

2. oktober 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Kjeld Stærk fra Venstre skriver:

Som formand for Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst kan jeg kun være tilfreds med, at Sønderborg Kommunes nye budgetaftale også indeholder konkrete investeringer i fremme af kommunens vækstdagsorden.

Timingen var helt rigtig – byrådet godkendte for en måned siden den nye Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn vækst, hvorefter vi i de efterfølgende uger fik både Dansk Erhvervs og Danske Industris Erhvervsservicemålinger, der placerede Sønderborg på en hhv. 7. hhv. og 6. plads blandt landets kommuner. Budgetforhandlingerne blev således indledt med, at erhvervsfremme, bosætning, vækst og udvikling var i alles bevidsthed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligeledes var der en opmærksomhed på, at det eneste sted hvor Sønderborg Kommune ’dumpede’ i DI’s måling var på spørgsmålet omkring sagsbehandlingstider.

Jeg er stolt af at være valgt af Venstre på en dag, hvor Venstres topforhandlere – Ellen Trane Nørby og Tage Petersen – i det lukkede rum opnår tilslutning til en aftale – som fra 2025 og de næste følgende år – indeholder:

Gennemførelse af Masterplanen for Bosætning, Erhverv og Grøn vækst

Støtte til virksomhedsnetværk til nye arbejdspladser i ProjectZero-reg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Styrkelse af indsatsen for oplevelser, bosætning og branding i regi af kulturudvalget.

Øget bemanding til hurtigere ekspedition af bygge, vand og miljøsager samt virkeliggørelse af by-strategierne i regi af teknisk udvalg.

Det er vi aldrig kommet igennem med før.

Byrådet har nu en vision, en plan, og et budget til at løfte den samlede vækstdagsorden – nu er det op til os at levere. Det glæder jeg mig til.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...