Danish Crown og Sønderborg Varme sender fjernvarme til landsbyer

Danish Crown i Blans. Pressefoto

Danish Crown i Blans. Pressefoto

7. oktober 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Byerne Blans, Ullerup og Avnbøl har hidtil været forsynet med gas, men nu kommer de på fjernvarmenettet og det er muligt, fordi Danish Crown har foretaget en millioninvestering på slagteriet i Blans.

Investeringen på slagteriet betyder, at der også kan tilbydes fjernvarme i Blans, og at hver eneste husstand i byerne Blans, Ullerup og Avnbøl undgår at betale det årlige pristillæg. Aftalen vækker stor glæde hos både Danish Crown og Sønderborg Fjernvarme, som står bag aftalen.

”Tingene går simpelthen op i en højere enhed her, hvor vi får sikret en CO2-reduktion på vores slagteri i Blans ved at halvere vores forbrug af gas, og samtidig får vi givet tilbage til det lokalsamfund, vi er en del af. Vores ambition er at reducere vores samlede CO2-aftryk med 42 procent inden 2030. Det her er et vigtigt skridt på veje”, siger Senior Vice President Rasmus Aadal fra Danish Crown i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilfredsheden er også stor hos Erik Wolff, direktør i Sønderborg Varme, som har til ambition at blive CO2-neutral ved udgangen af 2029.

”Vores opgave er at levere den mest bæredygtige og billigste varme til forbrugerne, og med aftalen her når vi pludselig nogle husstande, der ikke før havde været mulige at nå. Oven i købet til en varmepris, der nu bliver rigtig fornuftig for de enkelte familier”, siger Erik Wolff.

Uden Danish Crowns investering havde der ikke været økonomi i at sikre fjernvarme i Blans, mens husstandene i Ullerup og Avnbøl får reduceret deres etableringsomkostninger.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...