Billetsnyd: Antallet af politianmeldelser steg fra 20 til 37

Arkivfoto
Arkivfoto
22. september 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

De sydjyske buspassagerer snyder i stigende grad med SMS-billetterne. Sydtrafik har oplevet næsten en fordobling af billetsnyd, som medfører politianmeldelse, oplyser. dr.syd.

At videresende en SMS-billet eller fotokopiere en billet betragtes som dokumentfalsk og bliver meldt til politiet, samtidig med at Sydtrafik også giver en kontrolafgift.

  • Det er oftest de unge mellem 15 og 25 år, der falder for fristelsen, siger Jytte Brink, der er teamleder i Sydtrafik.

Hun fortæller, at det ofte kommer bag på snyderne, at det også er en sag for politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter indførslen af SMS-billetter er antallet af politianmeldelser på et år steget fra 20 til 37. Politisagen kan give en bøde mere, og falder der dom for dokumentfalsk, giver det også en plet på straffeattesten.