Årets Hjertesmykke er en flot gave til en du holder af – og så støtter du et godt formål

Årets Hjertesmykke. Foto: Ole Kæhler

Årets Hjertesmykke. Foto: Ole Kæhler

20. november 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Guldsmed Jacob Nielsen & Søn på Jernbanegade i Sønderborg har igen lavet Hjertesmykker i 14 karat guld, forgyldt og i sølv og de sælges frem til jul. Og årets Hjertesmykke er det 10. i rækken.

Årets smykke er designet af guldsmedeelev Pernille Borg Søndergaard og hun fortæller til SønderborgNYT, at hun har hentet inspiration ved at kigge på tidligere års Hjertesmykker.

“Jeg har lavet et smykke, som er enkelt og moderne. Hvis man har lyst, så kan der sættes diamanter ind i smykket eller der kan suppleres med flere kugler”, siger designeren og fortæller, at det er udfordrene at skabe et smykke, som der kan produceres mange af.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Julen er fællesskabets og hjerternes fest og det er tænkt ind ved at ringen i smykket symboliserer fællesskab og hjertet står for kærlighed”.

Når du køber smykket, så viser du din kærlighed til den heldige, der skal have det i gave – og du viser næstekærlighed til de mennesker, som får en bedre jul, fordi du købte Hjertesmykket. For hvert solgt smykke, går de 150 kroner til ‘En god jul for alle’, der donerer julehjælp til økonomisk trængte familier.

Guldsmed Line Mechlenborg Madsen har designet og lavet otte udgaver af Hjertesmykket – forrige år var det Tine Lindhard, som lavede smykket, fordi Line Mechlenborg Madsen havde barselsorlov. Det har hun igen i år og så trådte Pernille Borg Søndergaard til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan købe årets Hjertesmykket her og samtidig støtte det gode formål.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...