Det bliver festligt når juletræet på Rådhustorvet tændes

Juletræet er stillet op. Foto: Ole Kæhler

Juletræet er stillet op. Foto: Ole Kæhler

14. november 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 22. november skal juletræet på Rådhustorvet tændes og Axel Nielsen fra Vores Sønderborg har sat et flot program sammen, så der bliver noget for børnefamilierne at se på og lytte til.

“Allerede klokken 15 åbner vi for underholdningen på Rådhustorvet og det bliver med sange fra Gospelfællesskabet og efter dem kommer Michael Vogensen på scenen”, siger Axel Nielsen til SønderborgNYT.

“Der er – traditionen tro – også besøg af julemanden og borgmesteren og de bliver fulgt til Rådhustorvet af Sønderborg Garden”, siger han og tilføjer, at der selvfølgelig også deles godteposer ud. Når juletræet tændes, så vil julelysene i handelsgaderne også lyse op og gøre det hyggeligt at gå rundt og købe julegaver.

Programmet for årets juletræstænding er:

Kl. 15.00 Churros, varm kakao  & Gløgg
Kl. 15.30 Gospel
Kl. 16.15 Michael Vogensen spiller op
Kl. ca. 17.00 Borgmester og julemanden kommer i hestevogn
Kl. ca. 17.15 Julelyset tændes
Kl. ca. 17.15 Julegodter
Kl. 17.45 Tak for i aften

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...