Kun 28 procent af den strøm vi bruger i Sønderborg er lokal grøn strøm

Pressefoto

Pressefoto

26. november 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hos ProjectZero arbejder direktør Allan Pilgaard-Jensen og hans medarbejdere på at guide Sønderborgs indbyggere, virksomheder og kommunale forvaltninger frem imod et CO2-neutralt Sønderborg i 2029.

Hvis man kigger i ProjectZeros klimatal, så var det 28 procent af vores lokale strømforbrug, der i 2023 blev dækket med lokalt produceret grøn  strøm.

”Der er heldigvis mere vedvarende energi på vej. Dels fra havvindmølleparken Lillebælt Syd og dels fra de nye sol- og vindprojekter, der bliver udviklet på nogle af de 14 områder, som kommunen udpegede sidste år”, siger Allan Pilgaard-Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel er der flere steder i kommunen, hvor lokale borgere har udsigt til en solcellepark.

”Al den strøm, vi producerer lokalt, flyder ud i de lokale stikkontakter og tæller med i Sønderborgs CO2-regnskab. Selvom ejerne af en solcellepark vælger at sælge de grønne certifikater til en virksomhed i en anden kommune, kan den pågældende kommune ikke tælle den med i deres regnskab”, siger Allan Pilgaard-Jensen.

Biogasanlæggene og halmfyr henter deres råvarer fra vores øko-system og tæller også med som CO2-neutrale.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vores teglværker bruger biogas, når der brændes mursten, hvor de tidligere brugte fossile brændstoffer og det er en betydelig reduktion af CO2”.

Det vil tage år, inden hele transportsektoren bliver grøn– og her kunne en og anden mene, at hvis der fra 2029 kører diesel- og benzinbiler – og de kan tankes – her i kommunen, så er vi ikke i mål.

””C02 neutral betyder ikke, at vi ikke udleder CO2. Det betyder, at der er balance i den CO2 vi udleder, og den vi fortrænger,” siger direktør Allan Pilgaard-Jensen til SønderborgNYT. Han forklarer, at indenfor transport vil der blive brugt fossile brændstoffer i 2029.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er få lastbiler, der kører på el i dag. Men udviklingen går heldigvis i den rigtige retning”, siger direktør Allan Pilgaard-Jensen til SønderborgNYT. Han forklarer, at indenfor transport vil der blive brugt fossile brændstoffer i 2029.

“Der er en del lastbiler, som kører på el, men langt fra dem alle”.

Omkring 1/3 af den sparede CO2 er hentet gennem energi-effektiviseringer i eksempelvis boliger, elbiler og hos virksomheder. Den ‘sorte’ energi, der ikke bliver brugt, gør en forskel i CO2-regnskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørgen Mads Clausen fra Danfoss har gennem årene ofte sagt:

“Når vi bruger grøn energi, så skal vi gøre det dér, hvor vi kommer af med mest muligt af det ‘sorte’ energiforbrug”.

”Vi har i en kombination af energi-effektiviseringer og grøn energiproduktion nået en reduktion på 66 procent af de 100, som er målet for 2029”, siger ProjectZero-direktøren og tilføjer, at vindmølleparken, Lillebælt Syd, er meget vigtig for rejsen frem mod nullet, en rejse, der begyndte i 2007.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...