I tråd med to af Sønderborgs største styrker; fællesskab og samarbejde, går Maximum og Bone’s Sønderborg nu sammen om et attraktivt Black Week tilbud til sønderborgenserne. Samarbejdet mellem betyder, at man kan spise sig mæt i spareribs fra Bone’s eller sætte tænderne i et væld af forretter og stege fra restaurant The Grill i Maximum og bagefter kan kalorierne forbrændes med 55 minutters bowling hos Maximum Sønderborg.
Gavebeviset kan kun købes i denne uge, hvor der er Black Week, og senest på søndag den 1. december, men gavebeviset kan benyttes fra den 25. december 2024 og helt frem til den 30. september 2025.
”Det er jo en oplagt oplevelsesgave der kan bringe glæde under juletræet som underholdning for familie og venner i løbet af juledagene, men også som en pakke, der skaber forventningsglæde langt ind i det nye år,” siger Lene Høj Larsen, der er direktør i Maximum.
”Vores Black Week samarbejde er et resultat af begge virksomheders ønske om at tilbyde byens borgere det bedste af to verdener – uden omsvøb eller kompromis i øvrigt. Vi ved jo godt, at ’cravings’ ændrer sig fra dag og til dag, derfor giver Maximum og Bone’s Sønderborg vores gæster mulighed for at vælge fra begge menuer,” siger Jan Laursen, CEO og medejer af Bone’s Restauranter A/S til SønderborgNYT.
Du kan læse meget mere om tilbuddet her, hvor du også kan bestille gavebeviset. Tilbuddet er udelukkende gældende for Maximum og Bone’s Sønderborg i Stenager Centret.

















