Læserindlæg: Sønderborg styrker sin position som uddannelsesby

Arkivfoto

Arkivfoto

17. januar 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Stephan Kleinschmidt, byrådsmedlem for Slesvigsk Parti, første viceborgmester og bestyrelsesmedlem i Erhvervsakademi SydVest (EASV), skriver:

Læserindlæg: Sønderborg udvikler sig i disse år til en stærk og attraktiv uddannelsesby. Gennem et målrettet fokus på at tiltrække nye og relevante uddannelser samt flere studerende har vi skabt en markant fremgang i samarbejde med Bitten & Mads Clausens Fond, Linak Holding og Syddansk Universitet.

I to årtier har Sønderborg arbejdet intensivt på at fastholde og udvikle talenter. Et vigtigt skridt var etableringen af Alsion i 2007, der forener uddannelse, forskning, kultur og erhverv i et unikt miljø. Trods udfordringer som tabet af uddannelser har vi gennem samarbejde vendt udviklingen. I dag er uddannelse og erhverv uløseligt forbundet, hvilket skaber fremdrift for borgerne og virksomhederne i kommunen. Pladsen på Alsion er blevet så trang, at uddannelsesaktører nu må låne lokaler eller bygge ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu tager vi endnu et stort skridt. Bygningen, der tidligere husede VUC, får nyt liv som en del af Campus Sønderborg. Her vil studerende fra universitetet og erhvervsakademiet få moderne og funktionelle rammer, der sikrer plads til det stigende antal studerende og bringer uddannelsesmiljøet tættere på bymidten. Denne nærhed skaber liv i byen og styrker samspillet mellem studerende, borgere og erhvervsliv.

Erhvervsakademiet spiller en central rolle i udviklingen. Fra semesterstart 2025 kan ca. 130 lokale studerende årligt starte deres uddannelse i de nye, behovstilpassede faciliteter. Sådan kan EASV fastholde sine uddannelser og udvide med nye.

Artiklen fortsætter under annoncen

Campus Sønderborg integrerer Løkken med Alsion, forbedrer pladsforholdene og muliggør flere studerende. Samtidig styrkes byens videregående uddannelser og skabes et dynamisk studiemiljø på begge sider af Alssund, som vi fortsat støtter.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...