Elever fra Scienceefterskolen Nordborg indtager Folketinget

Nordborg-elever på Christiansborg. Fotograf: Ólafur Gestsson

Nordborg-elever på Christiansborg. Fotograf: Ólafur Gestsson

18. januar 2025 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Mandag den 27. januar 2025 bliver en helt særlig dag for eleverne fra Scienceefterskolen Nordborg Slot, når de deltager i Ungdomsparlamentsdagen i Folketinget. Her får de en enestående mulighed for at fremsætte og behandle deres egne lovforslag i Folketingssalen – præcis som landets politikere gør det til daglig.

De unge elever er blandt de 179 særligt udvalgte deltagere, der repræsenterer skoler fra hele Danmark, Grønland og Færøerne. De deltager med et forslag om at implementere thoriumbaseret atomkraft som en bæredygtig energikilde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ungdomsparlamentsdagen er kulminationen på flere måneders forberedelse, hvor eleverne har deltaget i undervisningsforløbet ’Ungdomsparlamentet’. Her har de udviklet idéer til nye love, der kan tackle samfundsudfordringer inden for bl.a. klima, sundhed og uddannelse.

På selve dagen bliver elevernes lovforslag behandlet i udvalg om formiddagen, hvor de fordyber sig i detaljerne. Efter frokost fortsætter programmet med spørgetid, hvor eleverne kan stille spørgsmål direkte til ministre fra regeringen – heriblandt forsvarsminister Troels Lund Poulsen og miljøminister Magnus Heunicke. Dagen afsluttes med debat og afstemning i Folketingssalen. De vedtagne forslag overrækkes af Folketingets formand til en repræsentant for regeringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet med Ungdomsparlamentet og Ungdomsparlamentsdagen er at give de unge indsigt i demokratiets spilleregler og en bedre forståelse for lovgivningsprocessen. Eleverne får på denne måde mulighed for at prøve kræfter med, hvordan man som politiker arbejder med at finde løsninger på samfundets udfordringer.

Siden 1999 har Folketinget hvert andet år inviteret unge ind som en del af denne unikke oplevelse. Udvælgelsen af deltagere sker på baggrund af deres lovforslags kvalitet og en geografisk spredning, så hele rigsfællesskabet bliver repræsenteret.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...