Innovation i fokus: Elever fra Det Blå Gymnasium klar til regionsmesterskab

Elever forbereder sig til DM i Entreprenørskab. Pressefoto

Elever forbereder sig til DM i Entreprenørskab. Pressefoto

20. januar 2025 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Eleverne fra studieretningen Innovation på Det Blå Gymnasium er i fuld gang med at forberede sig til regionsmesterskaberne i Company Programme, en del af DM i Entreprenørskab for ungdomsuddannelser.

Som led i forberedelserne har de netop præsenteret deres innovative idéer for et panel af eksperter og modtaget værdifuld feedback, skriver Det Blå Gymnasium i en pressemeddelelse.

Blandt deltagerne var Simon, William, Mikkel og Mads fra 2.g, som arbejder på en banebrydende løsning til dagligvarebutikker. Deres idé går ud på at erstatte den traditionelle mønt til indkøbsvogne med en app, der ikke blot låser vognen op, men også tracker kundens bevægelser i butikken. Disse data kan butikkerne bruge til at optimere vareplaceringen og forbedre kundeoplevelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagen bød på intensiv træning og pitch-sessioner foran tre eksperter: Enis Hajdini fra Sønderborg Vækstråd, Ken Thomsen fra Syddansk Universitets Startup & Enterprise og Hans Christian Keller fra House of Science.
Eksperterne gav eleverne konstruktiv feedback, som skal styrke deres idéer og præsentationer frem mod konkurrencen.

”Det har været spændende at høre elevernes pitches og få lov til at give feedback, som de kan bruge i den videre udvikling af deres produkter,” siger Enis Hajdini fra Sønderborg Vækstråd og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Eleverne har været dygtige til at bruge den indsigt, de har i deres egen generation som målgruppe, til at udvikle innovative løsninger på aktuelle udfordringer og trends.”

Malene Lunden Hansen, underviser i Innovation, er stolt af sine elever:
”De skal have ros for at arbejde så seriøst med at udvikle deres idéer og deres professionelle pitches foran de tre eksperter. Jeg glæder mig til at se eleverne i aktion igen, når det for alvor går løs til regionsmesterskaberne.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Træningen er en del af elevernes rejse mod Company Programmes DM i Entreprenørskab, hvor Det Blå Gymnasium stiller op med hele 18 hold. Med deres innovative løsninger og engagement viser eleverne, at de er klar til at tage udfordringen op og gøre en forskel i fremtidens erhvervsliv, skriver Det Blå Gymnasium i en pressemeddelelse.

13. juli 2026 Kultur, Ringriderfesten, Sønderborg

Ringriderfesten i Sønderborg lakker mod enden efter rekordår

13. juli 2026 Kultur

Efter fire dage med ringridning, musik, optog, fællesskab og fest nærmer Ringriderfesten i Sønderborg 2026 sig sin afslutning. Flere end 47.000 gæster har siden fredag lagt vejen forbi Ringriderpladsen, byens gader og de mange arrangementer, der endnu en gang har samlet både sønderborgensere og gæster fra nær og fjern. Traditionen tro blev festlighederne skudt i […]

Læs mere...