Åbent hus på EUD & EUX Business tiltrak mange nysgerrige besøgende

Mange fik svar på deres spørgsmål til åbent hus på EUD & EUX Business

Mange fik svar på deres spørgsmål til åbent hus på EUD & EUX Business

31. januar 2025 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Tirsdag aften dannede EUD & EUX Business rammen om et velbesøgt åbent hus, hvor mange interesserede lagde vejen forbi for at høre mere om erhvervsuddannelsen. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med SOSU-skolen, og både elever, undervisere og studievejledere stod klar til at fortælle om studiemiljøet, undervisningen, de sociale aktiviteter og de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver.

“Vi havde flere besøg end tidligere år, og der var en rigtig god stemning. Det er min opfattelse, at mange elever fik afklaret de sidste ting og dermed blev bedre i stand til at træffe det rigtige valg, der skal træffes inden den 1. marts”, fortæller direktør Bente E. Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af aftenen blev der afholdt rundvisninger, hvor gæsterne fik mulighed for at opleve skolens faciliteter. Besøget gik blandt andet forbi skolens Tech Lab og de helt nye podcaststudier, som eleverne aktivt bruger i undervisningen. Derudover var der mulighed for at se fitnesslokalet og elevkælderen, hvor der blandt andet afholdes fredagscafé en gang om måneden.

Eleverne fortalte om deres dagligdag på skolen, mens underviserne præsenterede de nye fag, som man får på EUD & EUX Business. Samtidig blev der sat fokus på mulighederne for praktik i udlandet, blandt andet på Malta, hvor opholdet er fuldt finansieret. Studievejlederne stod også klar til at vejlede om de mange muligheder, der venter efter grundforløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

For dem, der ikke havde mulighed for at deltage i åbent hus, er det stadig muligt at få information om uddannelsen. Man kan kontakte en studievejleder på telefon 7342 5525 eller via mail [email protected] for at få besvaret spørgsmål eller aftale et besøg.

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...