Stephan Kleinschmidt vil fastholde Sønderborg som foregangskommune for tidlig tyskundervisning

Kleinschmidt: Sønderborg skal være foregangskommune for tidlig tysk

Kleinschmidt: Sønderborg skal være foregangskommune for tidlig tysk

24. marts 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

På trods af politiske tendenser på landsplan i retning af at udskyde tyskundervisningen til senere klassetrin, går Sønderborg Kommune den modsatte vej, og med opbakning fra Økonomiudvalget er der nu flere penge på vej til at styrke den tidlige tyskundervisning i kommunens folkeskoler, hvis byrådet godkender forslaget.

Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti mener det er vigtigt, at Sønderborg fastholder sin rolle som foregangskommune for tidlig tyskundervisning:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det var vores ambition, at Sønderborg i 2016 blev en foregangskommune for tidlig tyskundervisning fra 0. klasse. Her er tysk et nabosprog, ikke et fremmedsprog, og sproget spiller en vigtig rolle både kulturelt og økonomisk. Den tætte forbindelse til Tyskland gør det særlig relevant. Tidlig tysk styrker børnenes sprogfærdigheder og kulturelle forståelse samt deres muligheder på jobmarkedet. Erfaringerne har været entydigt positive, og succesen viser klart, at vi skal fortsætte med tidligt tysk og prioritere de nødvendige ressourcer til det”, siger Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

På trods af nationale tendenser til at udskyde tyskundervisningen, vil Sønderborg fastholde den tidlige indsats, fastslår borgmester Erik Lauritzen:

”Vi vil gerne videreføre den her tidligere tyskundervisning, på trods af at politikerne på Christiansborg går lidt den anden vej, da de mener, at tyskundervisningen først skal starte i 6. klasse, hvor det hidtil har været i 5. klasse, og vi går ligesom den modsatte vej og siger, at vi vil fastholde tidlig tyskundervisning”, sagde borgmester Erik Lauritzen på et pressemøde efter onsdagens Økonomiudvalgsmøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden bevillingen bliver en realitet, mangler forslaget dog den endelige godkendelse i byrådet, som mødes på onsdag.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...