Tyv vidste, hvad han ville

Arkivfoto

Arkivfoto

8. oktober 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til onsdag har der været indbrud i Centerpubben i Ulsnæscentret i Gråsten, og meget tyder på, at gerningsmanden har været meget bevidst om, hvad han skulle i gang med.

“Videooptagelserne fra pubben viser en gerningsmand, der var godt maskeret, og han havde også trukket plastposer over fødderne”, fortæller vagthavende ved Lokalpolitiet i Sønderborg, Peter Baum.

For at komme ind i pubben, kastede gerningsmanden en blomsterkumme mod døren med en kraft så stor, at karmen flækkede. Byttet fra tyveriet blev to højttalere af mærket “JBL”, der tilsammen har en værdi af 6000-7000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet efterlyser vidner, der kan have bemærket noget usædvanligt omkring pubben frem til kl. 6.31 onsdag morgen, hvor indbruddet blev opdaget.

“Desværre var gerningsmanden på godt maskeret, at man ikke kan se hans ansigt på videoen. Men der er tale om en mand, almindelig af bygning, iført sort jakke og grå jeans. Han bar handsker og havde poser over skoene, og han havde trukket en hætte over hovedet. Med sig havde han også en stort taske”, fortæller Peter Baum.

Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...