Veteranbilerne får ny hjemmebane i hjertet af Sønderborg

Veteranklub siger farvel til slottet og hej til Kirketorvet. Arkivfoto

Veteranklub siger farvel til slottet og hej til Kirketorvet. Arkivfoto

1. april 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Efter mange år med brølende motorer og blankpolerede veteranbiler foran det historiske Sønderborg Slot, flytter det populære Torsdagstræf nu til nye omgivelser. Als-veteranklub har besluttet, at det ugentlige træf fra sæson 2025 vil finde sted på parkeringspladsen ved Sct. Marie Kirken, også kendt som Kirketorvet.

Flytningen kommer i kølvandet på en ny beslutning fra Slots- og Kulturstyrelsen, som ønsker betaling af et årligt gebyr for brugen af slotspladsen – en udgift klubben har valgt at undgå. I tæt samarbejde med Sønderborg Kommune er der fundet en ny løsning, og klubben sender en stor tak til kommunen for støtten – både i forsøget på at nå en aftale med styrelsen og i jagten på en ny, egnet lokation.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvom omgivelserne ændrer sig, vil essensen af Torsdagstræf forblive uændret som et uformelt og hyggeligt mødested for entusiaster og nysgerrige, med masser af plads til både klassiske veterankøretøjer og skinnende youngtimere. Den nye placering ved Sct. Marie Kirken har endda flere fordele – bedre tilkørselsforhold, mere organiseret parkering og et større areal, som giver bedre muligheder for at fremvise de flotte køretøjer”, siger Thomas Nielsen fra Als-veteranklub, i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Og ja – Æ’Kaffevun er selvfølgelig stadig med! Den populære kaffevogn, som i 2024 imponerede ved at indsamle næsten 36.000 kroner til julemærkehjemmet Fjordmark, vil fortsat være fast inventar til træffene. Der er også adgang til toiletfaciliteter ved Havnekontoret, og skulle pladsen ved kirken undtagelsesvist være optaget, flyttes træffet til lystbådehavnen den pågældende uge.

Als-veteranklub.dk ønsker samtidig at indgå i dialog og samarbejde med de lokale aktører i området omkring kirken. Bl.a. er der allerede taget positiv kontakt med Restaurant Peking, og det tegner til et godt samarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Bestyrelsen ser lyst på fremtiden og er overbevist om, at Sct. Marie Kirken bliver et mindst lige så hyggeligt og stemningsfuldt samlingspunkt og vi håber, at både medlemmer og besøgende vil tage godt imod ændringen – og hvis vejret tillader det, startes sæsonen blødt op torsdag den 3. april 2025”, siger Thomas Nielsen.

15. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Svend Brinkmann og Frederik Cilius gæster Sønderborg

15. juli 2026 DET SKER

Tidens tendenser, samfundets absurditeter og deres egne særheder kommer under kærlig behandling, når Svend Brinkmann og Frederik Cilius gæster Sønderborg og spørger ’Hvad er der NU galt?’. Det sker mandag den 17. august på Alsion. Publikum kan se frem til en underholdende aften, hvor psykologen og satirikeren bruger humor, alvor og selvironi til at tale […]

Læs mere...