Unge og forældre inviteres til informationsaftener om ungdomsuddannelser

Vælg den rette ungdomsuddannelse med indsigt og inspiration.Pressefoto

Vælg den rette ungdomsuddannelse med indsigt og inspiration.Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

I april inviterer Ungdommens Uddannelsesvejledning Sønderborg (UU-Sønderborg) elever i 8. klasse og deres forældre til to spændende orienteringsaftener med fokus på ungdomsuddannelserne i Sønderborg.

Arrangementerne finder sted den 9. og 24. april 2025, begge dage klokken 19:00 – 21:00 i Ungecenteret på Ørstedsgade 53 i Sønderborg.

Den 9. april 2025 byder på et oplæg af Martin Hansen, varehuschef i Bauhaus Sønderborg, som deler sin personlige rejse fra fejedreng til leder. Aftenen ledes af Berit Clausen, leder af UU-Sønderborg, og byder derudover på introduktion til uddannelsessystemet, samt fire runder, hvor unge fra forskellige ungdomsuddannelser fortæller om deres egne erfaringer og skoleliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

24. april 2025 er der et oplæg af René Seidelmann, vedligeholdelseschef og ansvarlig for automatikteknikerlærlinge på Linak. Han vil tale om de forventninger og muligheder, som erhvervslivet stiller unge i møde – og hvordan man som ung bedst kan gribe dem.

Deltagerne møder også elever fra både erhvervs- og gymnasiale uddannelser, herunder EUC-Syd, Business College Syd, Gråsten Landbrugsskole, Social- og Sundhedsskolen Syd, Alssundgymnasiet, Sønderborg Statsskole, Det Internationale Gymnasium og IBC HF/VUC Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til arrangementet kan ske på UU-Sønderborgs hjemmeside og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Arrangementerne er arrangeret af UU-Sønderborg i tæt samarbejde med unge og uddannelsesinstitutioner fra hele området.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...