Fredericia Maskinmesterskole åbner nye faciliteter i Sønderborg – alle er velkomne til åbningen

Fremtidens maskinmestre får nye faciliteter i Sønderborg. Arkivfoto

Fremtidens maskinmestre får nye faciliteter i Sønderborg. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Den 15. maj 2025 markerer Fredericia Maskinmesterskole en vigtig milepæl med åbningen af skolens nyrenoverede lokaler og topmoderne laboratoriefaciliteter på EUC Syd i Sønderborg.

Det bliver en festlig eftermiddag, hvor samarbejde og fælles ambitioner for uddannelse og udvikling i Sønderjylland sættes i centrum – og alle er velkomne til at være med. Det oplyser Fredericia Maskinmesterskole i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbningen fejres med taler fra rektor Jens Færgemand, direktør Lars Tveen fra Bitten & Mads Clausens Fond, EUC Syds direktør Dan Zielcke og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen og gæsterne bydes på et glas bobler og lidt lækkert til ganen, mens de får mulighed for at opleve de nye undervisningsfaciliteter på nærmeste hold.

Det hele finder sted torsdag den 15. maj 2025 klokken 14:30 – 17:00 på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade 14-18 i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ønsker du, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...