Tidligt fredag morgen klokken 05.32 blev politiet kaldt ud til en bilbrand på Ryttervænget i Sønderborg.
“Branden opstod i passagersædet i en ældre bil, og der var ikke umiddelbart synlige flammer ved ankomsten, men til gengæld var der kraftig røgudvikling fra køretøjet”, siger Martin Hess Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ingen personer kom noget til, og årsagen til branden er endnu ukendt. En teknisk undersøgelse skal nu forsøge at fastslå, hvad der satte ild til bilen.
















