Læserindlæg: Sæt børnene før budgetbalancer og besparelser

Arkivfoto

Arkivfoto

20. maj 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Susanne Blegvad Posselt, spidskandidat for SF-Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Svar til Jimmy Simonsen – Børnene skal først – også i budgetterne

Det glæder mig, at Venstres borgmesterkandidat deler bekymringen for de elever, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik. Det er en alvorlig udfordring – både for den enkelte og for vores fælles fremtid.

Men som lærer, der hver dag står midt i virkeligheden, ved jeg også, at gode intentioner ikke er nok. Når Jimmy Simonsen taler om frihed til skolerne, inklusion og tidlig indsats, lyder det godt. Men han har siddet i Børn- og Uddannelsesudvalget gennem en hel valgperiode, hvor skolerne har kæmpet med besparelser og stigende pres.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg er det i dag sådan, at skolerne selv skal betale, når et barn visiteres til et specialtilbud. Det betyder, at ledelsen står med et urimeligt valg: Hjælpe ét barn – eller beskære mulighederne for de andre. Det skader både det enkelte barn og fællesskabet i klassen.

SF ønsker et opgør med den model. Vi vil sikre, at økonomi aldrig må stå i vejen for det rigtige skoletilbud. Vi vil investere i stærke fællesskaber, i flere voksne i klasserne, i tidlig indsats og i ordentlig tid til forberedelse. Ikke bare i mursten – men i mennesker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi siger: Børnene skal først – også i budgetterne. Det kræver politisk mod og vilje til at prioritere velfærd over skattelettelser og privatisering.

Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg vil gøre en forskel – ikke fra et skrivebord, men med erfaringen fra klasselokalet i ryggen. Jeg håber på samarbejde. Også med Venstre. Men det kræver, at vi tør se virkeligheden i øjnene – og handler derefter.

Hvis vi virkelig vil sætte børnene først, så skal vi også turde prioritere dem – i praksis og i kroner og ører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

19. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sydals

Pælesidning, sommerstemning og havnefest i Mommark

19. juli 2026 DET SKER

Der er igen lagt op til en festlig weekend med masser af aktiviteter, god sommerstemning og den traditionsrige pælesidnings-konkurrence, når Havnefesten i Mommark løber af stablen. Det sker fra torsdag den 23. juli til søndag den 26. juli ved Mommark Marina. Havnefestens store højdepunkt er pælesidnings-konkurrencen, hvor fire deltagere dyster i at sidde længst muligt […]

Læs mere...