Sønderborg Kommune er bredt anerkendt for at have en god og kvalitativ folkeskole, men på ét område er folkeskolen alvorligt udfordret: Antallet af elever med særlige behov – de såkaldt segregerede elever.
Disse elever bliver flyttet fra deres lokale folkeskole til særlige undervisningstilbud, der kan imødekomme deres behov og i Sønderborg Kommune udgør de segregerede elever seks procent af grundskolens elever, men de står for en fjerdedel af udgifterne til folkeskolen.
Som led i årets budgetaftale er der afsat 1,8 millioner kroner til blandt andet at styrke kompetenceudviklingen, så lærere og pædagoger bliver bedre rustet til at løfte opgaven og udvalgsformanden anser det for tvingende nødvendigt at bevæge sig fra special- til almen skole.
”Det er ikke optimalt at transportere en elev fra Nordals til Vester Sottrup for at modtage specialundervisning. Forudsætningen er, at den lokale folkeskoles personale og skolernes øvrige interessenter tager ejerskab til at inkludere eleverne”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget socialdemokratiets Jesper Smaling og fortsætter:
”Vi gør en ekstra indsats for at gøre det, der er bedst for den enkelte elev med kompetenceudvikling af personalet, og det må tage den tid, der er nødvendig. Antallet af elever med diagnoser er steget kraftigt de sidste ti år, og det kræver, at vi indretter undervisningen, så vi inkluderer elever med særlige behov, og jeg ønsker, at der er flest mulige elever, der har en skolegang tæt på deres hverdag”, siger Jesper Smaling til SønderborgNYT.
Skolernes økonomi baseres på en tildelingsmodel ud fra en lang række kriterier og alt i alt gives der 91,3 mio. kroner til skolerne til brug for arbejdet med inklusion eller til betaling for segregering.
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser, at halvdelen af de segregerede elever i dag ender på overførselsindkomst som voksne.
KL har samtidig udarbejdet en prognose, der viser, at 30 procent af danske skoleelever vil være segregerede i 2030, hvis udviklingen fortsætter.
”Konsekvenserne risikerer at blive en bombe under folkeskolens økonomi”, siger Jesper Smaling.
Derfor er det en klar prioritet blandt beslutningstagerne på skoleområdet at vende denne udvikling.





















