Fredag den 13. og lørdag den 14. juni 2025 forvandles slotsparken i Nordborg til en stor musikalsk havefest, når Nord-Als Musikfestival endnu en gang inviterer til to dages liveoplevelser i grønne omgivelser.
Festivalen har i årevis været et samlingspunkt for både lokale og gæster udefra. I år forventes omkring 6.000 deltagere, og programmet byder blandt andet på store navne som Suspekt, Lars Lilholt Band, Hjalmer, Bikstok, Andreas Odbjerg og HUGORM.
Bag festivalen står en gruppe engagerede frivillige, som hvert år får slotsparken til at summe af musik og fællesskab. For mange er festivalen et gensyn med gamle venner og musikalske øjeblikke, mens det for andre er første møde med både stedet og stemningen.
Nord-Als Musikfestival begynder fredag den 13. juni om eftermiddagen og fortsætter til lørdag nat. Alle billetter er udsolgt – både partoutbilletter samt fredags- og lørdagsbilletter.
Men har du været heldig at sikre dig en billet, kan du finde mere information om årets program og praktiske forhold på Nord-Als Festivals hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















