På fem år har Sønderborg Kommune fået 70 færre lærere i kommunens folkeskoler, svarende til et fald på 12 procent. Samtidig er andelen af pædagoger i undervisningen stigende, og i dag deltager 65-70 pædagoger i undervisningen på folkeskolerne i Sønderborg Kommune.
At antallet af lærere falder, samtidig med at flere pædagoger inddrages i undervisningen, er ikke noget, de lokale politikere finder alarmerende.
”Det giver god mening, at der er færre lærere i takt med de faldende børnetal”, siger Dansk Folkepartis byrådsmedlem Stefan Lydal, og han bakkes op af formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget:
”Der er intet i vejen med, at en lærer og en pædagog supplerer hinanden, eksempelvis i indskolingen”, siger Socialdemokratiets Jesper Samling til SønderborgNYT.
Formanden for Sønderborg Lærerkreds, Nanna Stryhn-Johnsen, mener, der sker et uforholdsmæssigt dræn af lærere fra folkeskolen.
”Folkeskolen mister elever. Det giver ikke færre klasser, men færre penge, selvom opgaven er den samme”, siger lærerkredsformanden, der mener, folkeskolerne bør tildeles midler efter, hvor mange klasser – og ikke hvor mange elever – de har.
En fjerdedel af Sønderborg Kommunes skoleelever går i fri- eller privatskole. De har holdt elevtallene stabile med stigende tendens, mens folkeskolen har mistet 1.500 elever de sidste ti år, blandt andet som følge af dalende børnetal. Det viser en aktindsigt, som SønderborgNYT har fået fra Sønderborg Kommune.
”Når en friskole eksempelvis tager for stor en andel af et elevgrundlag, så bliver folkeskolen dyr i drift. Det betyder, at den fælles kasse må kompensere for den merudgift, og altså, at der er færre penge til eksempelvis at lave inkluderende tiltag, at ansætte flere lærere eller til lejrskoler. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt, for fortsætter den udvikling, ja, så kan jeg godt være bekymret for, om vi overhovedet har en folkeskole i fremtiden”, siger Nanna Stryhn-Johnsen og fortsætter:
”Det får betydning for hele skolevæsnet, at så mange tilvælger fri- og privatskole, og som regel er der tale om tilvalg af en skole tættest på, hvor man bor. Der opstår et problem, når friskolen bliver valgt, fordi man som forældre af en eller anden grund fravælger folkeskolen, og det er især problematisk, at fravalget sker inden børnehaveklassestart”, siger Nanna Stryhn-Johnsen til SønderborgNYT.
Privat- og friskoler tager en del af de udfordrede elever, for eksempel ordblinde og børn med diagnoser, men der er ingen tvivl om, at folkeskolen har en forholdsmæssig stor del af den udsatte elevgruppe.
”Man kunne måske trække nogle af de principper, der gælder for Nest-klasserne på Nydamskolen, ind i almenundervisningen. En rolig, struktureret og systematiseret undervisning kunne være med til at inkludere flere elever i almenskolen”, mener Venstres Jimmy Simonsen, som også er medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget.
Nest-klasserne drager fordel af et lavere klasseloft, fælles deltagelse i fag og undervisningsaktiviteter samt muligheden for, at børnene kan danne relationer på tværs.
Et andet udvalgsmedlem, Enhedslistens Asger Romme Andersen, mener, at inklusion af børn med særlige udfordringer er en god ambition.
”Skal det lykkes, er det vigtigt, at Sønderborg Kommune er klar til at investere i, at den specialpædagogiske viden, den fysiske indretning i form af eksempelvis sanseafskærmning, og at den organisatoriske opbygning med mindre klassestørrelser er til stede på de skoler, børnene skal gå på. Den ambition er dyrere, end hvis man koncentrerer specialfaglighed – altså indretning i forhold til tilgængelighed og mindre klassestørrelse – på de færre specialklasserækker og specialskole,” siger Asger Romme Andersen og fortsætter:
”Ambitionen om, at børnene skal gå på den lokale skole, er god. Vi bør finde pengene til at få det til at lykkes. Hvis vi derimod tror, vi kan inkludere flere børn med særlige udfordringer for færre penge eller for det samme beløb, som vi bruger i specialklasser og specialskole i dag, så ender vi med, at vi kommer til at smøre indsatsen for tyndt ud, og vi kommer ikke til at lykkes. Vi skal investere i faglighed og tilgængelighed i en folkeskole, der kan rumme alle”, siger Enhedslistens mand i Børne- og Uddannelsesudvalget.
Stefan Lydal mener, at tanken om, at børn har bedst af at være sammen med alle deres venner, selvfølgelig er en god idé:
”Alt med måde. Måske har vi taget inklusionen alt for langt. Inklusion er ikke altid en fordel for barnet selv, og der sidder 20 andre i klassen, som også skal have noget ud af undervisningen. Det giver udfordringer for klassemiljøet, hvis 25 procent af lærerens tid går med inklusionsbarnet, og det er urimeligt. Alle børn skal have noget ud af undervisningen, og det skal være sjovt at gå i skole for alle,” siger Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti til SønderborgNYT.
