Læserindlæg: Rengøringens pris – og Slesvigsk Partis ansvar

Arkivfoto

Arkivfoto

24. august 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Jørgen Jørgensen, byrådskandidat for SF, Nordals, skriver:

Læserindlæg: Vi trænger til hoved rengøring i byrådet.

Og her tænker jeg ikke på de beskidte skoler, som godt kunne bruge en hovedrengøring, men på hovederne i Slesvigsk Parti. Det er en besynderlig oplevelse at læse i pressen, at Kirsten Bachmann fra netop Slesvigsk Parti udtale, at for SP ’handler det ikke alene om, hvem der gør rent, men at kvaliteten er i orden – også selvom det kan koste mere.’ Og ’kvalitet koster’, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Min hovedrystning skyldes, at Slesvigsk Parti var hovedarkitekten og forslagsstiller til en budgetbesparelse i sidste periode på netop rengøringen, ja hold nu fast, på hele 8 mio. kroner på Sundeved siden og hele 11 mio. kroner på Als siden. Resultatet har vist sig at være beskidte skoler. Surprice?

Men ikke bare skulle der spares, rengøringen skulle også udliciteres til et privat rengøringsfirma.

Og hvordan gør man så det? Man laver et udbud af rengøringen, og lader laveste tilbud udføre opgaven. I dette tilfælde et firma der hedder Kongsvang. De kunne gøre det billigere end den kommunale rengøring. Men hvordan kunne de det? Jo, jeg citere lige fra økonomiudvalgets dagsorden fra den gang:

Artiklen fortsætter under annoncen

’Dette skyldes blandt andet den gældende overenskomst for offentligt ansatte på området og høj anciennitet blandt medarbejderne i rengøringsenheden’.

Her står faktisk sort på hvidt, at for at spare på rengøringen, var man nødt til at komme af med de ansatte på en for god offentlig overenskomst, og blandt de ansatte, havde flere mange års ansættelse.

Og operationen er da også lykkedes. Men det er da en svinestreg.

At Slesvigsk parti har været hovedarkitekten overrasker ikke, de er jo et borgerligt parti. Men det grænser til hykleri, at fru Bachmann og Slesvigsk Parti, nu mener at ’kvalitet koster’. Her under 90 dage før kommunevalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ser ud til at udlicitering, eller konkurrenceudsættelse som de borgerlige partier ynder at kalde det, igen få en plads i den kommunale valgkamp. Hvilket SF hilser velkommen. SF er nemlig imod udlicitering af de offentlige velfærdsopgaver og serviceydelser. Ikke bare hjemmehjælp, men for eksempel også rengøring.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

19. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Tre dage med ringridning og fællesskab i Kværs

19. juli 2026 DET SKER

Kværs Ringriderforening inviterer til årets ringridning med masser af god stemning, rytterkonkurrence, cykelringridning og fællesskab. Det sker fra torsdag den 23. juli til lørdag den 25. juli på Ringriderpladsen i Kværs. Festlighederne starter torsdag klokken 19:00, hvor Kværs Forsamlingshus står for årets lottospil – der kan købes øl, vand, kaffe og grillpølser i pausen. Fredag […]

Læs mere...