Læserindlæg: Borgmester Lauritzen skylder borgerne svar

Arkivfoto

Arkivfoto

9. september 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Niels Benjamin Sørensen, Sønderborg, byrådskandidat for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: Dybt problematisk at borgmesteren ikke vil forholde sig til skandalen i SONFOR.

Der har stort set været radiotavshed fra vores folkevalgte politikere, efter at de tårnhøje prisstigninger på fjernvarme på Nordals blev meldt ud. Efter lang tids tavshed og gentagne spørgsmål meldte vores socialdemokratiske borgmester den 2. september ud, at prisstigninger i SONFOR ikke er noget, som han vil svare på, og at spørgsmål skal rettes til SONFORS bestyrelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette vel og mærke på trods af at selskabet er kommunalt ejet, og Socialdemokratiet er det største parti i byrådet.

Det er klart, at spørgsmål vedr. den daglige drift ikke skal tages op på kommunalt niveau, men når vi snakker om massive prisstigninger i et kommunalt ejet selskab med de facto monopol, så må man også forvente, at politikerne er klar til at give de svar, som borgerne efterspørger. Særligt når dele af prisstigningerne er en direkte konsekvens af politisk vedtagne beslutninger som f.eks. ProjektZero, og når flere bestyrelsesmedlemmer i SONFOR er politisk udpegede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vigtigt, at vi slår fast, at SONFOR ikke er en privatejet virksomhed, der opererer på markedsvilkår, hvor kunderne frit kan skifte selskab, hvis de er utilfredse. SONFOR er i stedet for et kommunalt ejet selskab, der har en monopollignende position og med flere politikere i bestyrelsen.

Derfor er SONFOR også et politisk anliggende, og vi må kunne forvente, at særligt Socialdemokratiet som byrådets største pari og med flere politikere i bestyrelsen vil påtage sig sit ansvar og give borgerne svar på de spørgsmål, som de stiller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor tillader jeg mig endnu engang at stille følgende spørgsmål til Erik Lauritzen:

Hvordan kunne det ende så galt med massive og pludselige prisstigninger i SONFOR? Hvorfor er valget faldet på halm som brændsel? Og hvilken rolle spiller kommunens Projekt Zero i prisstigningerne og i valget af halm som brændsel?

SønderborgNYT har forelagt dette læserindlæg for borgmester Erik Lauritzen, men han har ikke ønsket at kommentere. Du kan læse borgmesterens oprindelige svar her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...