Elever kom helt tæt på historierne de havde arbejdet med i undervisningen

De mødte hovedpersonerne fra dokumentaren 'Testamentet II'. Privatfoto

De mødte hovedpersonerne fra dokumentaren 'Testamentet II'. Privatfoto

18. september 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Der var både nysgerrighed og spænding i luften, da Det Blå Gymnasium og EUX Business havde besøg af Henrik og Alexander fra dokumentarfilmen ’Testamentet II – Faderen, Sønnerne og Helligånden’.

Sammen med instruktør Christian Sønderby Jepsen satte de sig foran eleverne og svarede åbent på spørgsmål om både filmens tilblivelse og de stærke personlige historier bag.

Siden skolestart har eleverne i dansk arbejdet intensivt med både ’Testamentet’ og efterfølgeren ’Testamentet II’. Filmene skildrer på hver sin måde en dramatisk familiehistorie med arv, svigt og håb, der spænder over mere end et årti. Eleverne havde derfor forberedt en lang række spørgsmål, som blev mødt med ærlige og nærværende svar fra gæsterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en helt særlig mulighed for eleverne at møde både hovedpersonerne og instruktøren bag filmen. Det gør filmens problemstillinger mere levende og nærværende, og eleverne får en oplevelse af, hvordan analyser og diskussioner i klasselokalet kan forbindes med virkelige mennesker og fortællinger”, fortæller dansklærer Anne Kvist Martinsen.

Eleverne selv satte også ord på, hvad besøget betød for dem.

“Det var virkelig spændende at høre Henrik og Alexander fortælle om, hvordan det har været at være en del af dokumentaren. Man kunne mærke, at de mente det, de sagde, og det gjorde hele oplevelsen meget mere intens og vedkommende”, siger Kitt-Marie fra 3.g.

Artiklen fortsætter under annoncen

Emma fra 3.g supplerer: “Jeg synes, det var inspirerende at møde dem i virkeligheden. Vi havde arbejdet meget med filmene i undervisningen, men at få lov til at stille spørgsmål direkte til både hovedpersonerne og instruktøren gav en helt ny forståelse”.

Besøget gav eleverne mulighed for at opleve, hvordan filmens temaer hænger sammen med virkelige mennesker og historier, og hvordan arbejdet i klasselokalet kan kobles til noget, der rækker ud over skolen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...