Statsskolens elever undersøger byens foreningslivet

Elever mødte alt fra bier til golfkøller i foreningslivet. Privatfoto

Elever mødte alt fra bier til golfkøller i foreningslivet. Privatfoto

24. september 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Hvordan starter man egentlig en forening, hvad driver de frivillige, og hvorfor betyder det noget for et lokalsamfund, at nogen gider løfte i flok?

Det har fire 2.g-klasser på Statsskolen undersøgt i et forløb om foreninger, demokrati og hverdagsengagement, hvor første del fandt sted den 5. september 2025 og bød på alt fra at stifte en fiktiv forening til interviews under Kulturnatten.

Midt i september fortsatte forløbet med besøg i det lokale foreningsliv.

Eleverne fordelte sig ud til blandt andre Sydals Frivillige Brandværn, Sønderborg Yacht Club, Dartklubben Fluen, Sønderborg Tennisklub, Sønderborg Golfklub, Midtals Skytteforening og Sønderborg Skateklub, ligesom Alssund Biavlerforening, Røde Kors og Kvindekrisecentret tog imod. Sønderborg Kajakklub var også på programmet, men måtte aflyse aktiviteten på grund af blæsevejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor det var muligt, kom eleverne helt tæt på – der blev bagt kage og malet skur hos Kvindekrisecentret, håndteret bier hos biavlerne, og enkelte kom på vandet sammen med sejlklubben.

Undervejs fik alle en jordnær intro til, hvordan foreningerne er organiseret, hvordan frivillige løfter opgaverne, og hvorfor det gør en forskel, at nogen tager et medansvar for andre.

Forløbet er skabt for at give eleverne blik for det nære demokrati i foreningerne og måske plante lysten til selv at byde ind, i deres klasse, på skolen eller i en lokal forening.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...