Nu kan sønderborgensere stemme til SONFORs bestyrelse

Fire kandidater stiller op til SONFORs bestyrelse. Pressefoto

Fire kandidater stiller op til SONFORs bestyrelse. Pressefoto

6. oktober 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Valget til SONFORs bestyrelse er nu åbent, og frem til den 15. oktober klokken 23.59 kan forbrugerne i Sønderborg Kommune være med til at bestemme, hvem de ønsker skal have en plads omkring bestyrelsesbordet.

I år skal der vælges to forbrugervalgte medlemmer, og de får sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer indflydelse på, hvordan SONFORs arbejde med vand, spildevand, varme og genbrug skal udvikle sig i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fire kandidater stiller op: Pernille Kristensen fra Dybbøl i Sønderborg, Kim Oberg Jessen fra Kær i Sønderborg, John Würtz Larsen fra Guderup i Nordborg og Tine Ross fra Sønderborg.

Alle husstande i kommunen har mindst én stemme, da de automatisk er kunder hos SONFOR Spildevand. Hvis husstanden også er kunde hos SONFOR Vand, har man to stemmer. Selve stemmeafgivningen kan ske digitalt med MitID via valgportalen på SONFORs hjemmeside, hvor du også kan læse mere om de enkelte kandidater. For dem, der ikke har MitID, er der mulighed for at bestille en stemmekode eller møde personligt op i SONFORs kundeservice for at afgive sin stemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Valget lukker den 15. oktober klokken 23.59, og allerede dagen efter offentliggøres resultatet. Dermed står det snart klart, hvem der skal repræsentere forbrugerne i SONFORs bestyrelse.

Bestyrelsen består i alt af fem medlemmer udpeget af Sønderborg Byråd, tre medarbejderrepræsentanter fra SONFOR, to eksterne medlemmer og de to forbrugervalgte medlemmer.

Netop de forbrugervalgte repræsentanter får en central rolle, fordi de bliver en del af bestyrelsen i alle SONFORs selskaber. Det betyder, at de får reel indflydelse på fremtidige beslutninger om forsyning og investeringer i årene fremover. Det oplyse SONFOR.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...