Læserindlæg: Slidte veje og fortove truer både hverdag og tilflytning

Arkivfoto. AI-genereret billede

Arkivfoto. AI-genereret billede

5. oktober 2025 Broager Skrevet af: Redaktion

Claus Damm Johansen, Broager, byrådskandidat for Liberal Alliance, skriver:

Læserindlæg: De mindre byer fortjener bedre

De mindre byer i Sønderborg kommune er fyldt med fællesskab, sammenhold og stolthed. Men deres veje og fortove er i elendig stand. Dette skyldes flere ting, blandt andet kloakseparering, fjernvarme og manglende vedligeholdelse.

I min optik står det skidt til grundet manglende kontrol, opfølgning og fokus. Jeg ser det som positivt at budgetforliget har afsat 8 mio. kroner i 2026-2027 til vedligehold af veje og cykelstier. Pengene rækker ikke langt, og vi risikerer, at børn og ældre kommer til skade på de nedslidte fortove, cykelstier og hullede veje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men den største trussel er at tilflyttere fravælger vores skønne mindre byer.

Hvad er den langsigtede plan?
Vores mindre byer er vigtige. Det er her vi har muligheden for at skabe endnu mere vækst og tilflytning. Det er også her vi ønsker at folk bliver boende. Men hvad er den langsigtede plan for vedligehold og udvikling af infrastrukturen?

I mit daglige virke kommer jeg rundt i hele Sønderborg Kommune. Over tiden kan jeg se at manglende kontrol eller en manglende plan for infrastrukturen er skyld i at flere mindre byer ser slidte og uattraktive ud. Dette er i mine øjne en barriere for den fremtidige byudvikling og tilflytning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil arbejde for, at de mindre byer ikke går i glemmebogen i byrådet og når der skal tænkes byudvikling. Der er et stort potentiale for udvikling i de mindre byer i Sønderborg Kommune.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...