Kom til valgmøde om Sundheds- og Ældrepolitik i Sønderborg

Faglige Seniorer inviterer til debat på Knøs Gård. Arkivfoto

Faglige Seniorer inviterer til debat på Knøs Gård. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Knøs Gård lægger lokaler til, når Faglige Seniorer Sønderborg afholder valgmøde med emnet ’Sundheds- og ældrepolitik i Sønderborg Kommune og Regionen’. Det sker torsdag den 9. oktober 2025.

Under emnet kommer der særligt fokus på den nye Sundhedsreform – reformen ændrer på ansvarsfordelingen mellem kommunen og regionen, når sundhedsopgaver bliver flyttet. Samtidig bliver der oprettet nye sundhedsråd, som skal styrke samarbejdet mellem de to aktører.

Formålet med den nye reform er at styrke det nære sundhedsvæsen og at forbedre borgenes adgang til sundhedsydelser. Dette lægger op til spørgsmål om, hvordan forbedringen af sundhedstilbuddene sikres for den enkelte borger, og hvordan det undgås, at opgaverne ikke falder mellem to stole, samt en snak om, hvordan kvalitet og tilgængelighed sikres for alle borgere i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Faglige Seniorer afholder valgmøde med deltagelse af byråds- og regionsrådskandidater fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Liberal Alliance, Moderaterne samt Ældrerådet i Sønderborg Kommune.

Valgmødet finder sted den 9. oktober fra klokken 14:00 til 16:00 på Knøs Gård i Høruphav – alle er velkomne.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juli 2026 Frivillige, Sønderborg

Strikkere kan glæde sig til endnu en festival i Sønderborg

4. juli 2026 Frivillige

Strikkepindene kan godt blive liggende fremme lidt endnu, for efter endnu en festival med mange gæster og gode tilbagemeldinger har bestyrelsen i Garn uden Grænser besluttet, at Sønderborg også får en strikkefestival i 2027. Årets festival trak igen 1100 gæster til Multikulturhuset og Kasernen, hvor både strikkere, standholdere, undervisere og frivillige var med til at […]

Læs mere...