Efter bankfusionen holder lokalbankerne fast i nærheden

Sønderjyske lokalbanker bygger videre på nærhed og tillid. Arkivfoto

Sønderjyske lokalbanker bygger videre på nærhed og tillid. Arkivfoto

29. oktober 2025 Erhverv Skrevet af: Lise Kristensen

Nok fik fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank kunder – og ikke mindst bankverdenen – til at spærre øjnene op da AL Sydbank blev præsenteret mandag, men den giver ingen rysten på hånden eller kursskifte hos de konkurrerende, lokale pengeinstitutter i det syd- og sønderjyske.

”Det var bestemt en overraskelse, men det ændrer ikke vort fokus. Vi er fortsat den sønderjyske lokalbank med den lokale forankring som vort faste DNA. Vore kunder er i det sønderjyske. De vælger os til på grund af nærheden og tilgængeligheden. Hos os er der ingen telefonsløjfer og man kommer hurtigt igennem til bankmedarbejderen”, siger direktør i Kreditbanken, Lars Frank Jensen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans direktørkollega i Sydjysk Sparekasse, der er en fusion mellem Frøs Herreds Sparekasse og Broager Sparekasse, Max Hovedskov, ligger helt på samme linje:

”Fusionen mellem de tre pengeinstitutter giver god mening. Vi ønsker tillykke og siger held og lykke. Selvfølgelig konkurrerer vi på de vilkår, der er, da Sydbank er til stede der, hvor vi også er og det er en sund konkurrence, som kommer kunderne til gode. Fusionen gør, at vi er nødt til at oppe os, men jeg ligger ikke søvnløs om natten af den grund”, siger direktør Max Hovedskov fra Sydjysk Sparekasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kreditbanken, som til næste år kan fejre 100-års jubilæum, fortæller, at de har en flot organisk vækst og i mange år har haft et samarbejde med lokale pengeinstitutter omkring stordriftsfordele.

”Vi køber os ind i fællesskabet og sørger for, at omkostningerne ikke stikker af. På baggrund af den øgede regulering på bankområdet er det kun muligt at tage højde for det ved at drive en så simpel forretningsmodel som muligt. Sydbank har store erhvervskunder., mens vi har en blanding af erhvervs- og private kunder”, siger Lars Frank Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Max Hovedskov fra Sydjysk Sparekasse understreger over for SønderborgNYT, at de er en lokal garantsparekasse med et fast ståsted:

”Vi lever godt med tingene, som de er. Vi fusionerede Frøs Herreds Sparekasse og Broager Sparekasse for to år siden. Vi er selvfølgelig et mindre pengeinstitut end fusionen, men vi er vokset med en femtedel med færre ansatte inden for de sidste to år. Vi har selv fusioneret i et mindre målestoksforhold og høster fordele på en lidt mindre skala”, siger Sydjysk Sparekasses direktør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Max Hovedskov siger, at sparekassen har nydt godt af stordriftsfordelene efter fusionen, og at de ikke går efter at være større, end de er nu:

”På den lange bane er det svært at forudsige noget. Vi drikker kaffe med dem, der vil drikke kaffe med os, men vi er rigtig godt tilfredse med 20 procents vækst på to år. Vi var før gårsdagens fusion den 17. største bank i Danmark”, siger Max Hovedskov, Sydjysk Sparekasse, til SønderborgNYT.

Sydjysk Sparekasse har 230 ansatte fordelt på 12 filialer med hovedsæde i Rødding. Sparekassen er forankret i Syd- og Sønderjylland og har 70 procent private og 30 procent erhvervskunder. Næste år bygges en ny bankbygning i Porten til Sønderborg, hvor de fusionerede pengeinstitutter slår dørene op til en funklende ny bankverden ved indgangen til 2027.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Kreditbanken er en stærk sønderjysk bank med hovedkontor i Aabenraa og afdelinger i Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Der er 100 ansatte og kunderne fordeler sig på 55 procent erhvervskunder og 45 procent private. 12 procent af dem er inden for landbruget, som fortsat er et markant erhverv i Sønderjylland.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...