I Høruphav er BALS Bageriet i disse dage har travlt med at bage årets julebag. Her bliver der rørt, æltet, trillet og bagt fra tidlig morgen, så kunderne i alle BALS’ butikker – Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen og BALS Hjørnet – hver dag kan sætte tænderne i friskbagt julehygge, lavet helt fra bunden.
“Vi glæder os hvert år til at komme i gang med julebagningen. Det er noget helt særligt – mange af os har selv minder fra barndommen med at stå i køkkenet og bage med familien, og det forsøger vi at få med i vores julebag. Den skal smage af hjemmelavet hygge”, siger bagermester Karsten Meier.
Og netop så godt som hjemmelavet er nøgleordet. Alt julebaget bliver fremstillet på BALS’ eget bageri i Høruphav, hvor håndværket stadig betyder noget. Her er der ingen smutveje – kun gode råvarer, traditionelle opskrifter og en portion juleglæde i hver dejklump.
“Vi vil gerne give vores kunder den oplevelse, at man næsten kunne tro, det var mor eller mormor, der havde stået i køkkenet. Det er vores mål, at duften af vores julebag vækker minder – og måske lysten til at samles over en kop kaffe og et par småkager”, fortæller Karsten Meier til SønderborgNYT
I sortimentet finder man klassiske julekager som vaniljekranse, fedtebrød og fedtkager , men også klejner, berliner og kløben, der hører juletiden til og som nu er i BALS butikker.




















