KV25: Brug få minutter og hjælp Sønderborg Statsskole med årets valgundersøgelse

Hjælp Statsskoles med at få mage besvarelser til valgundersøgelsen

Hjælp Statsskoles med at få mage besvarelser til valgundersøgelsen

31. oktober 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Statsskole har sat en ny valgundersøgelse i gang – og alle kan deltage – og du kan deltage her. Det tager 7-9 minutter at svare på spørgeskemaet, og jo flere der deltager, jo mere præcist bliver resultatet.

I den nye undersøgelse er samtlige partier og lokale lister, der stiller op til kommunalvalget i Sønderborg, med – herunder også Kristendemokraterne, Alssundpartiet og Personlig Frihed, som ikke var med i Epinions meningsmåling, som SønderborgNYT præsenterede tidligere på måneden. Dermed får vælgerne mulighed for at give deres mening til kende på tværs af hele det politiske spektrum.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil gerne give et realistisk billede af vælgernes holdninger og præferencer, og derfor er det vigtigt, at alle partier og lister er repræsenteret,” siger Søren Peter Iversen, lektor på Sønderborg Statsskole, som sammen med sine elever står bag undersøgelsen.

”Da vi lavede en lignende undersøgelse op til kommunalvalget i 2021, ramte vi bemærkelsesværdigt tæt på det endelige valgresultat. Derfor er vi naturligvis spændte på, hvordan billedet ser ud denne gang”, fortæller Søren Peter Iversen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen er en del af skolens fokus på demokrati og lokalpolitik og gennemføres som et samarbejde mellem elever og lærere i samfundsfag og erhvervsøkonomi. Formålet er at tage temperaturen på vælgerne i Sønderborg Kommune så tæt på valgdagen som muligt – og dermed give et bud på, hvordan styrkeforholdet mellem partierne kan se ud, når stemmerne er talt op den 18. november.

Undersøgelsen skal blandt andet afdække, hvilke partier og kandidater vælgerne forventer at se i byrådssalen, og hvilke emner borgerne oplever som de vigtigste i den lokale valgdebat netop nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Besvarelserne bliver indsamlet fra nu og de kommende cirka 10 dage, hvor valgkampen for alvor er kommet i gang, og kandidaterne er synlige i gadebilledet. Resultatet offentliggøres ugen før valgdagen, så både vælgere, medier og kandidater får et aktuelt indblik i tendenserne lige inden valget.

”Tidspunktet er valgt, fordi det er dér, vælgerne for alvor begynder at tage stilling. På den måde kan vi give et øjebliksbillede af stemningen i Sønderborg lige før valgdagen”, forklarer Søren Peter Iversen. Han fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Eleverne og jeg håber, at mange vil bakke op om valgundersøgelsen – også fordi det er et vigtigt læringsemne i vores fag samfundsfag og erhvervsøkonomi”, siger Søren Peter Iversen.

Så hvis du vil hjælpe Sønderborg Statsskole med at få flere besvarelser til valgundersøgelsen, kan du deltage ved at finde spørgeskemaet her.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...