Elever udvikler fremtidens bæredygtige løsninger

Unge på tværs af grænsen udvikler grønne løsninger. Arkivfoto

Unge på tværs af grænsen udvikler grønne løsninger. Arkivfoto

12. november 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Elever og studerende fra både Danmark og Tyskland samarbejder i disse måneder om at udvikle grønne løsninger gennem Sustain Olympics – et initiativ under det grænseoverskridende ‘GerDa-projekt’, der skal styrke uddannelse og bæredygtig innovation på tværs af grænsen.

Formålet med ‘Sustain Olympics’ er at vise, hvordan faglærte spiller en central rolle i den grønne omstilling.

Elever fra EUC Syd, International Business College, Fredericia Maskinmesterskole, Regionales Berufsbildungszentrum Flensburg Eckener Schule, Hannah Ahrendt Schule, RBZ HLA – Die Flensburger Wirtschaftsschule og Berufsbildungszentrum Schleswig arbejder sammen på tværs af både fag og landegrænser for at udvikle løsninger, der kan bruges i virkeligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årets opgave tager udgangspunkt i Universe Science Parks idé til den kommende attraktion ‘Amazing Brain Maze’ – en 6.000 m² stor interaktiv labyrint, hvor gæster lærer om hjernen gennem leg og teknologi.

Deltagerne konkurrerer inden for fire fagområder: handel, byggeri, VVS/energi samt lager og logistik. Opgaven handler om at tænke bæredygtighed ind i konstruktion, drift og formidling af oplevelsen.

“Sustain Olympics er et inspirerende eksempel på, hvordan unge faglærte kan bruge deres kompetencer til at finde konkrete, bæredygtige løsninger gennem samarbejde og kreativ tænkning”, siger Mona Fuglsang Syndergaard, uddannelseschef og projektleder for Sustain Olympics i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finalen i årets Sustain Olympics finder sted den 19. november 2025 på Eckener/Hannah Ahrendt Schule i Flensborg.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...