Læserindlæg: SONFOR-skandalen kræver svar inden valget – hvorfor tier Venstre og Socialdemokratiet?

Arkivfoto

Arkivfoto

14. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Jørgen Jørgensen, Nordals, Byrådskandidat for SF, skriver

Læserindlæg: Hvor er Venstre og socialdemokratiet?

Vi har brug for klare udmeldinger fra de to store partier i byrådet, forud for valgt på tirsdag. Hvor står I?

Vil I, samme med SF, støtte en uvildig undersøgelse af årsager og beslutninger i SONFOR Varmes udrulning af fjernvarmen på Nordals, betalt af kommunen? Ja eller Nej, og evt. hvorfor ikke?

Det var ret pinligt, at høre venstre borgmesterkandidat Jimmy Simonsen i dagens P4-radio, (12/11-25, red.) stepdanse om den varme grød. Han ville vente på en statslig undersøgelse. Selvfølgelig, den ligger også på den anden side valget på tirsdag. Så er der fred igen. Og så går der 4 år før vi kan stille ham og Venstre til regnskab igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver mindelser om strudsen der stikker hoved i sandet, og håber stormen går over.

Den statslige myndighed Jimmy snakker om, er Forsyningstilsynet. Men for at sige det lige ud, de er ikke en klageinstans, og heller ikke en kontrolinstans. De har ikke myndighed til at analyse de dybt kritisable beslutninger, der har ført til fjernvarmeprisen himmelflugt, endsige placere et ansvar.

Det er netop derfor vi i gravergruppen, har bedt Folketinget tage stilling til et Borgerforslag, som skal give Forsyningstilsynet de nødvendige muskler, så de bedre er i stand til at udføre en dybdegående kontrolfunktion af fjernvarmeselskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har vi fjernvarmebrugere brug for her på Nordals. Ja, det skylder man os. Men det har alle involverede brug for. Byråd som eneejer, og som Sonfor som operatør. Man skal lære af de fejl man gør, for at det ikke sker igen.

Fjernvarmeloven er ret klar, når den kræver at et fjernvarmeprojekt, skal være både projektøkonomisk og samfundsøkonomisk rentabelt. Det sidste betyder, at fjernvarmen ikke må være dyrere end andre varmekilder, fx gas. Men der er vi ikke. Langt fra. Hvad gik galt? Det har vi alle brug for at vide.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor kravet om en uvildig undersøgelse, der kan svare på alle de spørgsmål, vi fjernvarmeforbrugere her på Nordals har.

Som noget af det første vil SF fremsætte et forslag i det nye byråd, om en uvildig undersøgelse af SONFOR Varme skandalen. Og selvfølgelig stemme for.

Men hvor er Venstre og hvor er socialdemokratiet, de to store partier i byrådet, der beklæder den politiske del af SONFORs bestyrelse. Er I med?

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...