Sønderborg Kommune har i indeværende skoleår sendt 43 elever i juniormesterlære, som er en særlig ordning for unge elever fra 8.-9. klasse, der har det svært med eksempelvis de obligatoriske krav til dansk og matematik.
For at lette adgangen til lærepladser og arbejdsmarkedet har man på landsplan indført den såkaldte juniormesterlære, hvor man kombinerer undervisningen i folkeskolen med praktik eller praktisk orienterede forløb.
”Vi er blandt de ti kommuner i landet, der sender flest unge i juniormesterlære”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Jesper Smaling fra Socialdemokratiet.
Han reagerer på en undersøgelse lavet af SMV Danmark, som er de små og mellemstore virksomheders organisation. Deres undersøgelse konkluderer, at meget få kommuner havde taget ideen om juniormesterlære til sig, og at langt de fleste danske kommuner lå langt under de fem procent, som var regeringens målsætning for antallet af elever på en årgang, der gerne skal i juniormesterlære.
Også Sønderborg lå langt længere nede ad listen, end kommunen var berettiget til, fordi tallene var forkerte, men de er nu rettet, efter at SønderborgNYT begyndte at interessere sig for historien.
Sønderborg Kommune ligger på 2,5 procent af en årgang i juniormesterlære, og selv det tal mener Jesper Smaling er lige i underkanten. Konkret er 43 elever i juniormesterlære, hvor 31 er i virksomhedspraktik og 12 på FGU og der planlægges nyt elevoptag i 2026.
”Vi er stolte og godt tilfredse med starten på juniormesterlære. Vi er i år ét, og vi er kommet godt fra start. Den valgte model skal evalueres med henblik på de kommende års juniormesterlære, og jeg synes, der er god opbakning til juniormesterlære, og det er gået over forventning”, siger Jesper Smaling.
Udvalgsformanden bemærker også, at der var meget kort tid fra bekendtgørelsen var sendt ud til kommunerne, til ordningen skulle omsættes i praksis op til det nye skoleår.
”Eleverne i juniormesterlære går på Nørreskov Skolen, da vi har valgt at centralisere ordningen. De er meget motiverede på skolen og tager opgaven på sig. Juniorlærlingene går tre dage i skole og er to dage i praktik, for eksempel i en børnehave eller i en privat virksomhed. Dem, der ikke har en praktikplads, går på FGU”, fortæller Jesper Smaling.
Juniormesterlære giver adgang til praktiske forløb uden forudgående krav om teoretisk kunnen og motiverer derfor de unge på en helt anden måde, fordi de som udgangspunkt ikke løber panden mod en mur af teoretiske krav.
De klarer sig bedre fagligt, fordi undervisningen pludselig giver mening, når de får mulighed for at koble teori og praksis og føler sig duelige. En bestået juniormesterlære giver adgang til optagelse på en erhvervsuddannelse.
Udvalgsformanden mener så absolut, der er god grund til at tage juniormesterlæren til sig og styrke ordningen de kommende skoleår. Han føler sig ikke ramt af en kritik fra SMV Danmark af, at kommunerne ikke lever op til forventningerne, og han ser fortrøstningsfuldt på ordningens fremtid og fortsættelse.
Ifølge SMV Danmark lever kun hver femte kommune op til målsætningen på området.
