KV25: Derfor skal du stemme på Alternativet – Liste Å

Alternativet. Mikael Hertig. Arkiv

Alternativet. Mikael Hertig. Arkiv

17. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

SønderborgNYT har bedt alle de opstillingsberettigede partier til kommunalvalget 2025 om at fortælle, hvorfor sønderborgerne bør stemme på dem.

Spidskandidat Mikael Hertig fra Alternativet skriver:

Beskyt mennesket mod systemet: Alternativet ser det som et hovedformål at beskytte mennesket mod systemet. Det er kernen i den franske uafhængighedserklæring, og dermed demokratiet og grundloven. Jo dybere indgreb, des større retssikkerhed. Især handler det om tvangsfjernelser, handicappede og langtidsledige. Ankestyrelsen omgør knap 40 % af vores indklagede sager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er for højt. En række centrale forvaltningsretlige garantiforskrifter overtrædes rutinemæssigt. Det skal stoppes. Det er borgmesterens og byrådetspligt at sikre, at forvaltningen handler i overensstemmelse med gældende jura. Derfor vil vi forlange dette undersøgt grundigt. Alternativet ser frem til, at der igen kommer en borgerrådgiver.

Forvaltning: Mindre kontrol, mere tillid: Skolelæreren, sosu-assistenten og socialrådgiveren kender bedre dagligdagens problemer end de ansatte i forvaltningen. Det skal dialogen bygge på. Højt sygefravær og personaleflugt er tegn på professionelt stress. Det handler om dårligt arbejdsmiljø. Det handler om at tiltrække veluddannet personale ved at få glæde ind og frustrationer ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skoler: Sæt klassekvotienterne ned. Det faldende børnetal har reduceret klassekvotienterne i folkeskolen lidt. Alternativet foreslår klassekvotienterne yderligere reduceret. Vi kender ikke de præcise årsager til skolevægring og flere børn med særlige behov. Den enkelte distriktsskole skal ikke straffes for at sende børn over i andre tilbud. Alternativet vil mere glæde og mindre præstationsræs.

Der, hvor der er en god lovlig og velfungerende praksis og et lavt stressniveau,. skal der ikke sættes særlige kontroller ind. Men der, hvor der er faresignaler, skal der kontrolleres mere intenst. Når den gode og lovlige forvaltning er indført, vil behovet for kontrol falde igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sjov i gadenb: Perlegade skal forvandles til at blive en børnevenlig forlystelses- og oplevelsesgade, og der skal mere liv i kludene, så ungdommen kan få et rigere natteliv. Den gamle Føtex-bygning foreslår Alternativet omdannet til Food Hall med spisesteder, musik og dans. Vi skal være attraktive for de mange udenlandske studerende.

Klima: Ikke mere pyntegrøn snak: Iltsvindet i fjordene skyldes ifølge videnskaben 70 % kvælstof fra landbruget, 10 % overløb fra rensningsanlæg og 20 % af årsager, der kan kaldes “naturlige”. Uden en kraftig opbremsning af landbrugets gødskning kan iltsvindsproblemerne ikke løses. Alternativet vil denne opbremsning Forureningen løses ikke ved alene at se på spildevand eller andre ting. Dog støtter Alternativet forslagene om at forbyde bundtrawl og etablering af stenrev. Blot løser de ikke iltsvindet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grundvandspakker: Regnvand, der siver ned, flyder fra højt beliggende lag nærmest vandret og skråt ned mod havet. Det nytter ikke at beskytte en lille zone omkring boringerne. Giftstofferne kommer andre steder fra. Sønderborg Golfklub foreslås udlagt som grundvandspark.

Fiske- og badeforbud fra Lavensby til Fynshav: Der er fundet cadmium langt over grænseværdien i havet fjernt fra det nuværende generations-giftdepot ved Himmark Strand. Ud fra planlovens igtighhedsprincip foreslås et forbud af tilsvarende længde som ved Harboøre Tange, indtil det samlede forgiftningsomfang er undersøgt grundigere, eller depotet er oprenset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan du læse mere om Alternativet i Sønderborg.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...