KV25: Venstre går med i flertalsgruppen – Jimmy Simonsen bliver første viceborgmester

Jimmy Simonsen er Sønderborgs nye første viceborgmester

Jimmy Simonsen er Sønderborgs nye første viceborgmester

28. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Nu ligger det fast, at der bliver en bred konstituering i det kommende byråd.

Venstre har valgt at gå med i flertalsgruppen, og dermed kommer der et solidt flertal bag borgmester Erik Lauritzen og Socialdemokratiet. Flertallet består af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, Slesvigsk Parti og Dansk Folkeparti – i alt 26 mandater ud af byrådets 31.

De resterende fem mandater udgør den kommende opposition, hvor Liberal Alliance har tre mandater og Danmarksdemokraterne to mandater i det nye byråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da Venstre senere blev inviteret til nye forhandlinger, mødte vi op med et klart udgangspunkt: Et godt samarbejde skabes omkring et fælles bord, med fælles løsninger og fælles ansvar. Kun sådan kan vi skabe ejerskab og sammenhold om det vigtigste – nemlig at gøre Sønderborg Kommune til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde”, siger Venstres politiske leder, Jimmy Simonsen. Han fortsætter:

“Efter konstruktive drøftelser er Venstre og flertalsgruppen nu nået frem til en fælles forståelse af behovet for en bred konstituering hen over midten. Venstre har opnået de politiske indrømmelser og den platform, der giver reel mulighed for indflydelse. Derfor træder vi ind i flertalsgruppen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For Venstre har processen hele tiden handlet om ordentlighed, åbenhed og reelle forhandlinger. Vi ønskede fra begyndelsen et bredt samarbejde – ikke ultimative krav. Derfor er jeg tilfreds med, at vi nu har fået en aftale, hvor Venstre kan tage ansvar og få reel indflydelse. Det skylder vi både vores vælgere og hele Sønderborg Kommune”, siger Jesper M. Axelsen, formand for Venstres Kommuneforening i Sønderborg, i en pressemeddelelse.

Venstres Jimmy Simonsen bliver første viceborgmester og formand i et nyt udvalg, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor blandt andet implementeringen af Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst bliver forankret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstres Kjeld Stærk bliver formand for SONFOR.

Venstre, som nu altså er en del af flertalsgruppen, meldte ellers tidligere ud, at de ikke ønskede at indgå i en konstitueringsaftale.

Det begrundede partiet med, at der ifølge dem blev løbet fra aftaler på valgnatten. I løbet af ugen har der dog været forhandlinger mellem flertalsgruppen og Venstre, og det har nu ført til, at Venstre går med i konstitueringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT følger dagens pressemøde om konstitueringsaftalen, og senere kan du læse, hvad der konkret står i konstitueringsaftalen – blandt andet hvilke udvalg der skal være i den kommende byrådsperiode, og hvilke partier der får de eftertragtede formands- og næstformandsposter i de forskellige politiske udvalg.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...