På Gråsten Landbrugsskole driver man et landbrug, hvor grøn omstilling ikke er et fremtidsord, men en del af hverdagen. Eleverne suser rundt på elektriske minilæssere side om side med selvkørende robotter, mens skolen høster sin egen energi og i stigende grad varmer sig selv op. Landbruget fungerer som et levende eksempel på, hvordan en grøn omstilling kan se ud i praksis.
Tanken om et CO₂-neutralt landbrug kan umiddelbart virke urealistisk. At producere fødevarer uden klimaaftryk svarer næsten til at pløje uden at røre jorden. Alligevel er det netop den udfordring, man har taget på sig i Gråsten. For hvad nu, hvis landbruget elektrificerede maskinerne, fangede CO₂ fra biogassen og samtidig blev selvforsynende med strøm og varme?
På landbrugsskolen er man allerede godt på vej. Skolen uddanner morgendagens landmænd, men driver samtidig et aktivt landbrug, hvor produktionen af fødevarer går hånd i hånd med produktionen af energi.
Forstander Bjarne Ebbesen lægger ikke skjul på ambitionerne.
“Det er jo langt sjovere at være en del af løsningen fremfor problemet”, fortæller han blandt andet til ProjectZero.
Den grønne omstilling er ikke længere et valg, men en realitet for dansk landbrug. Danmark er som det første land i verden på vej med en CO₂-afgift på landbruget, og fra 2030 skal landmænd betale 120 kroner for hvert ton CO₂, de udleder.
Landbruget står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks samlede CO₂-udledning, og presset for forandring er tydeligt.
I Gråsten ser man dog ikke omstillingen som en byrde, men som en mulighed. Her arbejdes der både med at reducere metanudledning fra dyrene, dyrke egne grøntsager og gøre skolen selvforsynende med energi. Solceller på tagene leverer strøm, som lagres i batterier, og skolens eget biogasanlæg omdanner gylle fra køer og grise til elektricitet. Samtidig produceres der overskudsvarme, som bruges til opvarmning af bygningerne.
I dag dækker overskudsvarmen omkring 16 procent af skolens samlede varmebehov. Det svarer til en besparelse på én bigballe halm om dagen, og i sommerperioden står halmfyret helt stille. Resten af varmen kommer fortsat fra halm, men planen er, at halmfyret inden for få år helt erstattes af eldrevne varmepumper.
Et af de nyeste tiltag er en CO₂-tank, hvor skolen opsamler den CO₂, der opstår i røggassen, når biogassen afbrændes. Gassen lagres i en tank som led i et treårigt projekt, der skal dokumentere potentialet for CO₂-fangst i landbruget.
Udviklingen ses også tydeligt i staldene og på gårdspladsen. Hvor strøm tidligere mest var noget, dyrene risikerede at støde på ved elhegnet, er elektricitet i dag rygraden i driften. Minilæssere, malke- og foderrobotter samt foderblandingssystemet kører på el, og både elever og ansatte kan lade elbiler på skolens parkeringsplads.
Elektrificeringen betyder markante besparelser. Alene det eldrevne fodersystem sparer omkring 40 liter diesel om dagen, fordi traktoren ikke længere behøver at køre frem og tilbage i stalden. Overgangen til el kræver naturligvis mere strøm, men også her er skolen godt rustet.
Solceller og biogas leverer næsten 60 procent af skolens samlede elforbrug, og et nyt batteri på 215 kW gør det muligt at lagre energien, så den kan bruges, når behovet opstår og ambitionerne stopper ikke her.
Næste skridt er investering i en soldrevet sårobot, som yderligere skal reducere behovet for fossile maskiner i marken. Rundt omkring på skolen viser digitale eltavler, hvor meget energi der produceres – på samme måde som tavlerne i stalden viser dagens mælketal. Et synligt bevis på, at landbruget i Gråsten producerer mere end fødevarer.
Den grønne omstilling er også en integreret del af undervisningen. Alle elever, der uddanner sig til faglært landmand, har faget Bæredygtighed, hvor både økonomiske og miljømæssige perspektiver er i fokus. Eleverne inddrages aktivt i skolens energiproduktion og får praktisk erfaring med biogasanlæg og andre grønne løsninger. På den måde lærer de at se sammenhænge og udnytte lokale ressourcer bedre.
Samtidig arbejder skolen på at blive selvforsynende med grøntsager. En fuldtidsansat gartner skal sikre, at eleverne selv dyrker de råvarer, der serveres i kantinen. Et kommende skovlandbrugsprojekt, hvor frugttræer kombineres med traditionelle afgrøder, skal styrke biodiversiteten og gøre dyrkningen mere robust over for klimaforandringer.
Verden er i forandring, men behovet for fødevarer forsvinder ikke. På Gråsten Landbrugsskole viser man, at den grønne omstilling af landbruget ikke blot er mulig – men også kan fungere i praksis, hvis man er villig til at tage arbejdstøjet på. Du kan læse mere på ProjectZeros hjemmeside.
