Unge kræfter og klassisk storhed i Mozarts univers

Alessandro Bonato dirigerer Sønderjyllands Symfoniorkester. Pressefoto

Alessandro Bonato dirigerer Sønderjyllands Symfoniorkester. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til koncert, hvor den unge, fremadstormende dirigent Alessandro Bonato står i spidsen for orkestret og fører publikum gennem en aften, hvor Mozart er i fokus med musikalsk storhed og kontraster. Det sker torsdag den 15. januar klokken 19:30.

Programmet byder på både solrige, italienske toner og guddommelige melodier, hvor Mozarts tidløse værker spiller en central rolle. Aftenen byder blandt andet på Mozarts klaverkoncert nr. 21, Elvira Madigan, med vinderen af den prestigefyldte Ferruccio Busoni-klaverkonkurrence, Arsenii Moon.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arsenii Moon, der har etableret sig som en af de mest markante pianister i sin generation, er pladeaktuel som solist på Deutsche Grammophon. Han har også modtaget Arturo Benedetti Michelangeli Prize, som kun uddeles ved en enstemmig jurybeslutning, og Publikumsprisen i samme internationale konkurrence.

Aftenens program afsluttes med Mozarts storslåede Symfoni nr. 41, ’Jupiter-symfonien’, som er et af hans sidste værker, hvor den episke finale står som et uforligneligt og ikonisk mesterværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten finder sted torsdag den 15. januar 2026 klokken 19:30 i Koncertsalen Alsion. Billetter kan købes på Sønderjyllands Symfoniorkesters hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...