EUC Syd inviterer til Åbent Hus i Sønderborg

Mød eleverne og oplev hverdagen på EUC Syd i Sønderborg. Privatfoto

Mød eleverne og oplev hverdagen på EUC Syd i Sønderborg. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Når EUC Syd holder Åbent Hus på lørdag den 31. januar, kan både unge, forældre og andre nysgerrige kigge indenfor. Her er der mulighed for at komme tæt på undervisningen, se lokalerne og få en fornemmelse af, hvordan hverdagen som elev ser ud.

På EUC Syd i Sønderborg kan man blandt andet uddanne sig inden for tekniske fag som automatiktekniker, industritekniker og mekaniker samt tage uddannelser inden for el, vvs og lager og logistik. Derudover tilbyder skolen også de gymnasiale uddannelser HTX og EUX samt den internationale IB, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til Åbent Hus kan besøgende høre mere om erhvervsuddannelserne på EUD og tale med både elever og undervisere om fagretninger, lærepladser og skolelivet. Der er også mulighed for at få indblik i de gymnasiale uddannelser, og høre om fagene, undervisningen og det sociale fællesskab.

EUC Syd tilbyder fra august 2026  internationale erhvervsuddannelser med undervisning på engelsk. Det drejer sig om uddannelserne automatiktekniker og industritekniker, oplyser EUC Syd.

Åbent Hus på EUC Syd finder sted lørdag den 31. januar klokken 10:00 til 13:00 på Hilmar Finsens Gade 18 i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

19. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Tre dage med ringridning og fællesskab i Kværs

19. juli 2026 DET SKER

Kværs Ringriderforening inviterer til årets ringridning med masser af god stemning, rytterkonkurrence, cykelringridning og fællesskab. Det sker fra torsdag den 23. juli til lørdag den 25. juli på Ringriderpladsen i Kværs. Festlighederne starter torsdag klokken 19:00, hvor Kværs Forsamlingshus står for årets lottospil – der kan købes øl, vand, kaffe og grillpølser i pausen. Fredag […]

Læs mere...