I den tidligere kro Bøgely på Ravnskobbel ved Ragebøl sidder 95-årige A.P. Hansen i sin stue og nyder udsigten over Alssund. Sønderborgs tidligere borgmester gennem ni år er slagfærdig som altid med sin sjællandske accent og sit uforlignelige humør.
Han er en bramfri herre. Man kan godt slå sig på ham verbalt, selv om det sker sjældnere. På sine gamle dage er han blevet mildere. Det skarpe blik og det personlige lune afslører, at der inde bag de markante ansigtstræk gemmer sig en mand, der fortsat har sine meningers mod og følger med i tingene.
”Jeg kan ikke danse tango mere. Det har jeg ellers altid været god til”, siger han og holder det ene støttestrømpeklædte ben op i luften.
Under et fald rev han lårmusklens vedhæftning ved knæet over og måtte opereres. Hurtigt finder han et billede af operationssåret på knæet frem, mens han småbander over alle de billeder, der er på telefonen.
A.P. Hansen er en mand, der foretrækker den personlige samtale frem for at sidde og glo ind i skærmen. Til gengæld får man berigende fortællinger fra et langt og indholdsrigt liv.
”Min datter Kirsten kommer hver dag for at se, om jeg ligger og er død”, siger A.P., der forrige sommer mistede sin hustru, Ester Lolk Hansen.
Foreløbig holder han dog den slags forsigtighedsprincipper stangen ved at holde sig i vigør og deltage i møder og sammenkomster, som han selv kører til i egen bil, der holder i garagen.
”Mit kørekort gælder til 2033 og mit pas til 2040”, siger han – hvis nogen skulle være i tvivl.
I familien Hansen med rødder i Næstved har farfaderen, faderen, sønnen, hustruen, svigerfaderen og svogeren været aktive i Venstre gennem 100 år. Der er ingen frafaldne. Hustruen Ester var medlem af Dybbøl Sogneråd.
”Vi har altid gjort en indsats. Det ligger i generne”, mener A.P. Hansen, hvis søn Peter snart fylder 70 år og er koncerndirektør i maskinfabrikken Cormall, som faderen stiftede i 60’erne.
Peter Hansen har været medlem af byrådet og borgmester- og folketingskandidat for Venstre.
”Jeg kan ikke lide partihoppere. Det er pinligt ikke at stå ved sine løfter. Det svarer til, at en bilforhandler sælger en Mercedes og leverer en brugt Volkswagen. Man kan ikke være så stor en egoist, at man smækker med døren og går, fordi man ikke får sin vilje. Det er et uanstændigt tillidsbrud. Det er svindel at hæve sin løn for at gøre noget, man ikke er gået til valg på. Heldigvis får den slags aldrig nogen lang karriere. De bliver aldrig genvalgt”, siger den tidligere borgmester og erhvervsmand, der har oplevet op- og nedture i sit 95-årige liv.
Da han blev Venstre-borgmester, brød han 52 års uafbrudt socialdemokratisk styre i Sønderborg. Om det kan lade sig gøre igen for Venstre, står foreløbig hen i det uvisse.
”Jeg synes faktisk, statsminister Mette Frederiksen er dygtig. Hun er klog, og hun er cool”, får han klemt ud mellem sidebenene.
Hvad mener han så om udviklingen, den tidligere borgmester, der sidder og skræpper op i den nedlagte krostue på Ravnskobbel?
”Jeg ved det snart ikke. I 1939 sagde vi også i min familie, at der ikke kom krig, for så dumme var der da ingen, der kunne være. Så hørte vi pludselig Junker-maskinerne i luften”, filosoferer A.P., der ikke rigtig ved, hvor bange grønlænderne skal være for præsident Trump.
Den tidligere fabrikant læser dagligt aviser, som ligger i trykt udgave på spisebordet.
”Jeg betaler 17.000 kroner for dem om året”, siger han med en fejende bevægelse hen mod papirstablerne.
Her følger han med i alt, hvad der rører sig. A.P. Hansen har netop været på besøg hos en bekendt, der spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester. Hun har lavet en bog med finurlige tegninger over livets gang fra fødsel til død. Den købte han straks.
Den tidligere borgmester går meget op i kunst og kultur og har skaffet millioner til udsmykning og skulpturer overalt i byen. Der står en buste af ham selv på Ankerpladsen i Sønderborg. Martin med fløjten, Der Butt im Griff og Hønekilden er blot nogle af de skulpturer, han har skaffet til byen.
Han er æresmedlem i KunstPunkt i Augustenborg og medstifter af Augustiana. A.P. Hansen har ført masser af mennesker på kunstvandringer i Sønderborg og lavet sin egen folder om byens kunstværker. Han gør sig til stadighed tanker om, hvordan man kan forny og sætte kulør på tilværelsen.
”Jeg er samme årgang som Christian X’s Bro. Den kunne jeg godt tænke mig, vi fik sat lidt mere kulør på. Hele havnefronten tager sig grå og trist ud både på Als- og på Jyllandssiden. Jeg synes, man skulle lave en årlig konkurrence, hvor man sætter nogle kugler i vandet og laver en bane, så gule plasticællinger kan flyde gennem Alssund. Så vinder man 50 kroner, hvis ens ælling kommer først over målstregen. Det er forkert, at kommunen ikke får ordnet Sundgade, så den kan beboes og få lidt mere liv”, lyder det slagfærdigt fra borgmesteren i årene 1998-2007.
”Jeg har ikke været til byrådsmøder, siden jeg stoppede”, siger A.P. Hansen, der ikke går ind for at rende sine efterfølgere på dørene.
”Jeg synes, vi skulle få lavet en erhvervshavn i Fynshav, så den kan få lidt erhvervssejlads. Den har dybt vand og en af Jyllands bedste beliggenheder lige ud til Lillebælt. Som der ser ud nu, er det Dødens Pølse”, siger A.P. Hansen, der gerne vil fejre sin 100-årsdag sammen med Christian X’s Bro i 2030.
”Min hustru var hjemmesygeplejerske. Hun kom hos en mand, der havde sat sig som mål at blive 100 år. Da han blev 100, havde han nået sit mål, og så var det slut. Den slags mål sætter jeg mig ikke, men jeg har samlet en masse god whisky og kunne godt tænke mig at fejre min 100-års fødselsdag med at drikke sammen med fødselsdagsgæsterne. Det ville jo være lidt ærgerligt ikke selv at være med til at drikke whiskyen”, lyder det filosofisk i stuen på Bøgely.
”Jeg skal ligge på Dybbøl Kirkegård. Der ligger min hustru. Det har taget lidt tid at vænne sig til tanken, men sådan bliver det”, siger A.P. Hansen, der plejer at sige, der skal stå følgende på hans gravsten:
”Her hviler under hvide lilje – A.P. Hansen meget mod sin vilje”.
