Nationale krav sender kommunen i gamle bunkere

Kommunen går beskyttelsesrum efter i sømmene. Foto: Sønderborg Kommune

Kommunen går beskyttelsesrum efter i sømmene. Foto: Sønderborg Kommune

8. februar 2026 Samfund Skrevet af: Lise Kristensen

Sønderborg Kommune skal ud at se på tilstanden i de såkaldte betondækningsgrave, som i folkemunde går under betegnelsen beskyttelsesrum fra krigens tid.

”Der er deadline til marts”, fortæller Bygningsdriftens kommunale driftskoordinator Thomas Jepsen, der konsekvent bruger betegnelsen betondækningsgrave over for SønderborgNYT.

Der er fire betondækningsgrave i Sønderborg Kommune. Den ene ligger i Kurhusskoven omkring Vikingeklubben, to på Ringriderpladsen ved hovedindgangen og på parkeringspladsen over for politistationen, og den sidste befinder sig på Ahlmannsvej på parkeringspladsen ved den gamle Ahlmann-skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årsagen til, at kommunen skal på besøg i de gamle bunkere, er, at der skal laves en national oversigt, som har fået fornyet opmærksomhed som følge af krigen i Ukraine og den tilspidsede sikkerhedssituation.

”Vi er i første fase, hvor vi skal bidrage til en national oversigt over, hvor betondækningsgravene ligger henne, og hvilken stand de er i. Er de ved at falde sammen, eller er de ’sunde og raske’”, siger Thomas Jepsen, som dermed er kommet på lidt af en speciel opgave.

Artiklen fortsætter under annoncen

I krigstider har befolkningen kunnet søge beskyttelse i betondækningsgrave. Mange aner i dag ikke, hvor de ligger, og hvilken funktion de har, som SønderborgNYT satte fokus på gennem en række artikler i marts sidste år.

Der er i høj grad tale om kuppelformede betonbygningsværker. Spørgsmålet er også, hvad man i givet fald skal beskytte sig imod, og om det i så fald er en betondækningsgrav, man skal søge til.

”Vi skal registrere, om betondækningsgravene opfylder helt almindelige adgangskrav. Det er muligt, at jeg skal have en kollega med fra Entreprenørafdelingen for at være sikker på, at det er sikkert at gå ind i beskyttelsesrummene. Der kan være flige af puds, som kan falde ned, blotlagt armering og synlige rør, afløb og rister, som vi ikke ved, hvilken tilstand de er i. Der kan være skadedyr, og vi ved heller ikke, hvordan luften er inde i betondækningsgravene”, fortæller Thomas Jepsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er af elever på Statsskolen, der havde Den Kolde Krig som tema, blevet spurgt, om betondækningsgravene ville være et sikkert tilflugtssted i tilfælde af krig. Han har svaret, at man først og fremmest skal undgå panik i krisesituationer.

”Vi tilhører ikke den generation, der har oplevet verdenskrige og kolde krige. Det giver barske og seriøse tanker. Lyder der en sirene, vælger jeg at søge ned i egen kælder”, siger Thomas Jepsen.

En anden afdeling i kommunen arbejder med de vejledninger om prepping – opbevaring af nødvendige forsyninger til tre dage i et sikkert rum – som Styrelsen for Samfundssikkerhed har udsendt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da der sidste år blev større fokus på de danske beskyttelsesrum og sikkerhedsforhold, og da der ovenikøbet i en regeringsrokade for to år siden blev udnævnt en minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, blev der udsendt retningslinjer til kommunerne.

Heri indgår blandt andet, at kommunerne skal kortlægge beskyttelsesrum og gøre borgerne klart, hvad de skal gøre i eventuelle krisesituationer. Det kan være giftudslip, naturkatastrofer, strøm- og forsyningsudfald eller skærpede militære sikkerhedssituationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den forbindelse har kommunerne fået at vide, at de ikke skal nedlægge flere beskyttelsesrum, medmindre der er en tvingende god grund til det, og at de i så fald skal sørge for at kompensere for de manglende pladser på anden vis.

Det er en overkommelig opgave. De fire beskyttelsesrum kan samlet rumme ca. 200 sønderborgere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...