Minder, mennesker og spritbåde på Flensborg Fjord

Historier fra da fjorden var fyldt med musik og smugleri. Arkivfoto

Historier fra da fjorden var fyldt med musik og smugleri. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Ældre Sagen Gråsten inviterer til foredraget ’E-Spritte – Glade dage på Flensborg Fjord’ med forfatter Henrik Ingemann. Det sker onsdag den 18. februar i Ahlmannsparken i Gråsten.

Henrik Ingemann fra Kegnæs vil med sit foredrag fortælle anekdoter fra 40 års sejlads med spritbådene på Flensborg Fjord. Da bådene, der sejlede mellem Tyskland, Sønderborg og Gråsten, havde deres storhedstid, fragtede de cirka 6000 personer om dagen.

Historierne handler om tiden, hvor mange unge tog turen som en fest, mens overgangen for de ældre generationer var en fast del af hverdagen, da de billige varer i kiosken lokkede. Der er også fortællinger om de travle toldere, smugleri, skjulte lommer og bukser med ekstra plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget finder sted onsdag den 18. februar 2026 fra klokken 14:30 til 16:30 i BHJ-salen i Ahlmannsparken i Gråsten. Alle er velkomne, uanset om man er medlem af Ældre Sagen eller ej. Billetter kan købes via Ældre Sagens hjemmeside senest mandag den 16. februar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...